Der har aldrig været flere lønmodtagere end nu. Økonomer strides om, hvorvidt der er risiko for overophedning.

Der har aldrig været så mange lønmodtagere i Danmark som nu, men faktisk er der udsigt til flere rekorder i de kommende år.

Ifølge Finansministeriets seneste 2025-fremskrivning ventes beskæftigelsen at vokse med yderligere 100.000 personer frem mod 2025.

Det skyldes de mange reformer, som markant øger arbejdsudbuddet, altså mængden af tilgængelig arbejdskraft for virksomhederne.

FAKTA: Tre tal der siger noget om arbejdsmarkedet

Beskæftigelsen fortsætter med at stige på det danske arbejdsmarked. En række indikatorer er sjældent set bedre.

Hvis man vil vide noget om, hvordan arbejdsmarkedet i Danmark har det, er der tre tal, der er gode at kende:

* Arbejdsløshedstallet (eller den registerbaserede ledighed).

Opgøres hver måned på baggrund af antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.

Nettoledigheden medtager ikke de aktiverede ledige, der skønnes at være jobparate. Det gør bruttoledigheden til gengæld.

* Beskæftigelsen (månedlig beskæftigelse for lønmodtagere).

Et forsøg på at lave en parallel til det såkaldte kongetal, som kendes fra amerikansk økonomi.

Opgørelsen laves på baggrund af indberetninger til Skat, og alle lønmodtagere i det offentlige og private tælles med uanset timetal. Opgørelsen tæller personer i alderen 16-64 år, som har bopæl i Danmark.

* Arbejdskraftundersøgelsen.

Arbejdskraftundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter 22.000 personer hvert kvartal.

Den opgør både ledighed, arbejdsstyrke og beskæftigelse efter nogle EU-definitioner, der gør det muligt at sammenligne landene på tværs.

Den kan også bruges til at belyse de ledige, der ikke får dagpenge eller kontanthjælp, og den kan anvendes til at vurdere ungdomsledigheden.

Kilde: Danmarks Statistik.

Der er dog plads til endnu flere reformer, mener cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos.

- Det vil være rigtig godt for dansk økonomi, hvis der bliver vedtaget yderligere arbejdsmarkedsreformer. Det vil gavne væksten, og det vil betyde, at endnu flere danskere vil blive selvforsørgende, siger han.

Han peger på forslag fra eksempelvis Dagpengekommissionen og andet, der kan øge beskæftigelsen med yderligere cirka 100.000 personer frem til 2025.

- Det drejer sig om ændringer af efterløn, dagpenge, folkepension og andre overførselsindkomster, siger Mads Lundby Hansen.

I Finansministeriets fremskrivning er det ikke indregnet, at regeringen vil øge beskæftigelsen strukturelt med 55.000-60.000 personer via nye reformer frem mod 2025.

- Her er man heller ikke nået så langt endnu, siger Mads Lundby Hansen.

I alt var 2.728.800 personer beskæftiget i januar. Den hidtidige rekord var fra april 2008. Rekorden fremgår af Danmarks Statistiks tal for beskæftigelse onsdag.

Dansk Arbejdsgiverforening benytter rekorden til at advare mod en overophedning på arbejdsmarkedet, fordi virksomhederne i stigende grad vil mangle arbejdskraft.

Den frygt kan Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dog ikke genkende, fordi der stadig er moderate lønstigninger. Var der problemer med at skaffe arbejdskraft, ville de være kraftigere, er argumentet.