Vejen til en læreplads er lang for unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Projekt på Syddansk Erhvervsskole er ved at vende situationen ved hjælp fra en hær af forældre.
Unge med anden etnisk baggrund end dansk står atter bagest i køen til en læreplads i byggebranchen.

Den skæve fordeling af lærepladser var ellers vendt under højkonjunkturen, men de seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at unge med fremmedartede for- og efternavne i november 2009 kun lagde beslag på fem procent af lærepladserne, men optog 16 procent af pladserne på erhvervsskolernes skolepraktik - alternativet til en læreplads.

17-årige Ahmad Bahiji forsøgte f.eks. at få en læreplads som elektriker i efteråret.

- Jeg har skrevet mange ansøgninger og afleveret dem personligt. Flere af mestrene ringede jeg også til, og nogle af dem smed røret på, da de hørte mit navn - og jeg har ikke hørt fra nogen af dem, siger Ahmad Bahiji.

Håndværkerfaget er godt

Ahmad Bahijis historie er langtfra enestående ifølge lærer og projektleder Abir Hammoud fra Netværkstedet, der hjælper unge med anden etnisk baggrund end dansk på Syddansk Erhvervsskole. Hun vurderer, at lige nu har 70 procent af dem, der mangler en læreplads på Syddansk Erhvervsskole, en anden etnisk baggrund end dansk.

- De kender ikke nogen, som måske kender en mester, og de får mange afslag fra mestre, der er utrygge ved at ansætte en andengenerationsindvandrer. Det kan de unge godt mærke, og det tager hårdt på dem, siger Abir Hammoud.

Hun har arbejdet med de unge med anden etnisk baggrund i tre år på Syddansk Erhvervsskole i Netværkstedet, hvor de unge kan komme og få en snak og gode råd.

Efter at have observeret de udfordringer, som gruppen har, indledte hun sammen med to andre lærere et forældreprojekt på skolen.

- Vi hjælper de unge til daglig, men den vigtigste støtte skal komme hjemmefra. De unge har brug for, at deres forældre synes, at det er fint at blive håndværker og støtter dem - og det synes forældrene ikke altid, fordi de kommer fra lande, hvor er en håndværker ikke er uddannet og får en meget dårlig løn, siger Abir Hammoud.

Negative forventninger

Ahmad Bahijis mor har gennemført forældrekurset, og hun kommer tit forbi skolen for at se, hvad hendes søn har lært.

- Første gang, hun var her, så hun en af de bjælkehytter, vi laver i starten af grundforløbet. Hun troede ikke på, at det var mig, der havde lavet det, siger Ahmad Bahiji.

En af dem, der har troet på sig selv, og i dag er mester i sit eget murerfirma på femte år, er Mansur Ibrahim.

- De unge skal slippe den der negative forventning om, at de nok alligevel ikke får en læreplads på grund af deres baggrund. Det hjælper ikke at tænke, at det ikke nytter noget. Hvis jeg får en ansøgning med posten, smider jeg den tit bare ud. De skal møde op, så jeg kan se dem i øjnene og mærke, om kemien passer - især når de ikke kender nogen, der kender nogen, der kan sige god for dem, som mange af de danske drenge gør, siger Mansur Ibrahim.
  • Fyens Stiftstidende