Bedste resultat i 33 år: De fynske gartnere tjener mere end nogensinde

Gartneriet Rosborg i Bellinge er et af de få gartnerier, der investerer kraftigt i nye, effektive drivhuse. Direktør og medejer Johnny Albertsen mener, at det er den eneste måde at overleve på. Arkivfoto: Victoria Mørck Madsen

Bedste resultat i 33 år: De fynske gartnere tjener mere end nogensinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Økonomien i de fynske væksthuse er blevet bedre end nogensinde i de seneste 33 år. Det er især de store producenter af potteplanter, der trækker de positive tal opad. Fremgangen skyldes først og fremmest, at gartnerierne bliver større og større.

For få år siden var de fynske gartnerier plaget af dårlig økonomi og en stemning af nedgang. Men nu er både stemningen og økonomien vendt og i 2017 fik de deres bedste resultat i de seneste 33 år. Det viser den årlige regnskabsanalyse fra revisionsfirmaet PK Revision i Odense.

Og analysen svarer helt til gartnernes egne oplevelser:

- Vi har haft nogle svære år, men de er overstået, og branchen ser lyst på fremtiden nu, siger formand for Dansk Gartneri, Jørgen Andersen fra Gartneriet Thoruplund i Fraugde uden for Odense.

PK Revision måler gartnerierne efter det regnskabstal, der hedder resultat af primær drift efter at der er fratrukket løn til ejeren af gartneriet. I 2017 tjente fik gartnerierne i gennemsnit et resultat af primær drift på 1.091.000 kroner. fem-seks gange mere end i 2015, da resultatet blot var på 193.000 kroner.

Vækst giver fremgang

Tendensen begyndte allerede i 2016, der også bød på kraftig fremgang. Den fremgang er fortsat, så resultatet i 2017 blev næsten 60 procent bedre end i 2016.

Analysen bygger på regnskaber fra 36 fortrinsvis fynske drivhusgartnerier, der råder over omkring en fjerdedel af det samlede danske drivhusareal.

Ved første øjekast er det et øget salg, der har banet vejen for de gode resultater. Der er blevet solgt blomster og grøntsager for tre procent mere end året før, og det har ramt bundlinjen, fordi gartnerne har været i stand til at holde omkostningerne i ro. Men den gode udvikling på begge disse områder, hænger i virkeligheden sammen med størrelsen på gartnerierne.

- Mange gartnerier er blevet meget større, fordi de har overtaget nødlidende kolleger eller gartnerier, der ventede på et generationsskifte. Og de gartnerier, der har købt op, har evnet at skabe stordriftsfordele ud af væksten. De er både blevet bedre til at sælge og til at styre omkostningerne, siger gartnerformand Jørgen Andersen.

Det bekræftes af analysen, der viser, at den bedre indtjening næsten udelukkende er skabt i de store gartnerier. I kategorien mega-gartnerier er resultatet af primær drift således 2,5 millioner kroner - altså mere end dobbelt så meget som gennemsnittet. Det er alene størrelsen, der giver de store tal, for hvis man måler overskuddet pr. kvadratmeter er der ingen fremgang.

I forhold til andre brancher var gartnere ikke så optaget af at få deres produkter solgt for 10-15 år siden. Den opgave overlod man til grossister - især Gasa Group - mens man selv koncentrerede sig om at producere flotte blomster. Siden da er en stor del af markedet gledet fra grossister til direkte salg til butikskæder, og gartneriejerne bruger langt flere kræfter på at få solgt deres produktion - og helst før den overhovedet bliver plantet. Noget tyder på, at det store gartnerier har været særligt gode til at fokusere på den del af forretningen.

Gartneriernes økonomi i 2017
Analysen af gartneriernes økonomi er baseret på regnskaberne fra 35 virksomheder med 113 hektar drivhusareal. Den er lavet hvert år siden 1985.

72 procent af virksomhederne havde overskud i 2017 - det er den højeste andel i analysens historie.

I gennemsnit steg resultatet af primær drift fra 689.000 kroner til 1.091.000 kroner efter at der er fratrukket løn til ejeren.

Omsætningen steg med 3,1 procent til 26,5 millioner kroner pr. gartneri.

Overskudsgraden er steget fra 4,8 til 5,6.

Forrentningen af egenkapitalen er steget fra 9,7 til 14,0 procent.

Timelønnen til de ansatte er steget med 2,8 procent. Men lønudgifterne pr. kvadratmeter er faldet med 6,1 procent, så produktionen er blevet mere effektiv.

Regnskabsanalysen er lavet af statsautoriseret revisor Palle Knudsen fra PK Revision i Odense.

Der er brug for nye drivhuse

Gartneriernes regnskaber er blevet hjulpet på vej af et gradvist fald i afgifterne - især den udskældte PSO-afgift på el - men analysens forfatter, revisor Palle Knudsen, understreger, at det kun har haft en lille betydning for fremgangen.

Analysen viser, at de gode tider bliver brugt til at investere mere i drivhusene, men det er slet ikke nok, mener gartnernes formand.

- De fleste investeringer går blot til at udskifte det mest nødvendige. Vi har brug for investeringer i helt nye drivhuse, der er effektive og fyldt med automatik og samtidig sparer på energien. Kun ganske få bygger nyt, og det skyldes især, at banker og kreditforeninger er bange for at låne ud til branchen. Jeg håber, at de nu kan se, at vi er et sundt erhverv med gode muligheder, som kan komme endnu længere med et moderne produktionsapparat, siger Jørgen Andersen.

Han fornemmer, at finanssektoren ser mere positivt på gartnerierne, men med enkelte undtagelser har det endnu ikke ført til nybyggerier.

Midt i de gode tider får branchen en stor indsprøjtning af både penge og innovation, når to store cannabis-gartnerier bliver bygget op i nærheden af Odense.

- Det har vi arbejdet hårdt for på lobby-plan, så det er en stor tilfredsstillelse. Det vil gavne hele branchen og alle de virksomheder, der er underleverandører til de danske gartnerier, mener Jørgen Andersen.

Bedste resultat i 33 år: De fynske gartnere tjener mere end nogensinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce