Bankerne tjente i 2017 rekordstore overskud, og kunderne betaler mere og mere i gebyr.

Hvis du synes, der er kommet flere og større gebyrer i din bank de seneste år, så tager du ikke fejl.

Bankerne har skruet op for valutagebyrer, servicegebyrer og bidragssatser, så deres indtægter på området vokser kraftigt disse år.

På to år er gebyrerne vokset med en sjettedel, og ser man tilbage til 2011, er priserne steget med mere end 50 procent. Samtidig er prisen på andre varer og tjenester i samfundet kun steget i sneglefart.

FAKTA: Bankernes voksende overskud

I 2011 tjente de danske banker tilsammen 3,6 milliarder kroner før skat. I 2016 var det mere end tidoblet til 39 milliarder kroner, og 2017 ventes at vise endnu større tal, når regnskaberne ligger klar.

Læs her om bankernes indtægter:

* Renter og gebyrer er typisk bankernes største og mest stabile indtægtskilder. Men efter finanskrisen har centralbankerne holdt renterne meget lave for at puste gang i økonomien, så renteindtægterne er faldet kraftigt.

* Til gengæld har de skruet op for gebyrerne. I 2011 hentede bankerne lidt over 18 milliarder kroner på gebyrer. I 2016 var det vokset til knap 25 milliarder kroner, og tallet ventes at vokse igen i 2017.

* Overskuddet vokser derfor af andre grunde. Det er blandet andet besparelser - fra færre filialer og ansatte - samt store gevinster på aktier og obligationer.

* Der er også langt færre tab på dårlige kunder. Penge sat til side i de magre år bliver i nogle tilfælde til uventede gevinster.

Kilde: Finanstilsynet, FinansDanmark, Nationalbanken.

Konkurrencen mellem bankerne fungerer ikke, mener Forbrugerrådet Tænk.

- De kan skrue op og op for gebyrerne, uden at det rigtigt får nogen negative konsekvenser, siger seniorøkonom Troels Holmberg fra Forbrugerrådet.

- På et velfungerende marked med knivskarp konkurrence risikerer man jo, at kunderne flygter, hvis man hæver priserne. Det sker bare ikke rigtigt på bankmarkedet, fordi de fleste af os "sidder fast" med vores realkreditlån og opsparinger.

De kommende uger vil årsregnskaberne for 2017 vise, at de danske banker tjener lige så mange penge på bundlinjen som de gyldne år før finanskrisen. Men de mange milliarder kommer kun aktionærerne til gode og ikke kunderne.

Bankerne forklarer selv stigningerne med, at de lave renter tvinger dem til at finde andre stabile indtægter. Niels Arne Dam, cheføkonom i bankernes interesseorganisation, FinansDanmark, synes, at der er fin konkurrence på området.

- Vi har 75 banker, der alle sammen konkurrerer om at tilbyde kunderne den bedste pakke af produkter og tjenester til en konkurrencedygtig pris, siger Niels Arne Dam.

Undersøgelser viser, at danskerne er blevet flittigere til at skifte bank end tidligere og ligger i toppen af EU på det område. Men det er alligevel noget mere besværligt end at bytte supermarked eller at tanke på en ny benzinstation. Derfor bliver mange hængende.

Men der kan være mange penge at spare ved at sammenligne tilbuddene, siger han. Særligt for bankkunder med boliglån og opsparing i investeringsforeninger kan det betale sig.

- Min erfaring er, at det er sjældent, man får det bedste ud af at lytte til sin bank. De er interesserede i at tjene penge. Derfor kan det være en rigtig god idé at få en uvildig til at tage et kig på ens økonomi, siger Troels Holmberg.

Forbrugerrådet anbefaler, at man bruger de sider på nettet, hvor man kan sammenligne bankernes priser.