At kontanthjælpsmodtagere skal i job eller uddannelse efter tre måneder giver ikke flere job, mener arbejdsløs

- Jeg kan ikke se, at der er noget nyt i beskæftigelsesministeren tiltag. Det er de samme ting, som de nu forsøger at sælge på nye dåser.

Det siger Peder Bæk, formand for foreningen Behandl os ordentligt, der taler de arbejdsløses sag, om beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) nye reform af kontanthjælpsområdet.

Det nye er, at arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere senest tre måneder efter, de er kommet på kontanthjælp, skal i job eller på skolebænken for at blive bedre til dansk eller matematik.

- Jeg er helt med på, at folk skal have ordentlige kundskaber. Men hvor er de job, de skal have? Jeg mener ikke, at det her ændrer noget ved, at der ikke er job, siger Peder Bæk.

I fremtiden kan kommunerne kun få refusion for regne-, læse-, skrive- og ordblindeundervisning. Og efter ni måneder vil kommunerne få refusion, hvis de giver kontanthjælpsmodtagere uddannelse.

Først efter 24 måneder vil der blive givet refusion for aktiveringskurser indenfor kategorien vejledning og opkvalificering.

- Man snakker hele tiden om, at man skal gøre folk arbejdsparate. Men til hvad. Folk, der sendes ud i nyttejob, er trætte af at få at vide: Hvis I er de rette, så kan det være, at I får job bagefter, lyder det fra Peder Bæk.

- Det svarer til, at man siger til et barn: Kom her hen. Hvis jeg kan lide dig, får du en is. Når du har gjort det 10 gange, og ikke giver isen, så gider barnet ikke komme gang nummer 11, siger han.

Når kommunernes refusion bortfalder på kategorien vejledning og opkvalificering i de første 24 måneder, skønnes det at betyde offentlige mindreudgifter på 160 millioner kroner årligt.

Pengene puttes i puljen, der skal finansiere den samlede kontanthjælpsreform, oplyser beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.