10 skarpe til Stærmose


10 skarpe til Stærmose

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Kan du genkende billedet af en bank, der blev for stor for hurtigt og ledelsesmæssigt og organisatorisk var ude af balance?

- Det var ikke unaturligt for os at vokse i Trekantsområdet - ambitionen var jo at blive en regional bank, og vi havde faktisk ikke en vækstpolitik. Der var intet krav fra bestyrelsen om, at vi skulle vokse for enhver pris, men vi ville gerne kunne måle os og følge den udvikling, som der var i de fire-fem regionale banker, som vi sammenlignede os med. Bagefter ser det ud som om, vi havde en helt urimelig høj vækst, men uden at kende tallene præcist, tror jeg, vi voksede nogenlunde som det samlede marked...

- Men I voksede meget på ejendomsudvikling, og eksponeringen mod ejendomssektoren havnede væsentligt over de 33 procent, som var bankens interne ramme for eksponering mod en enkelt sektor. Var det bevidst fra bestyrelsens side?

- Altså man skal passe på ikke at miste proportionerne. Traditionelt har pant i ejendom været så sikkert som amen i kirken. Hvis en ejendom er udlejet på gode kontrakter, og der er et cashflow, der matcher afdragene, så er investering i fast ejendom jo fortsat en god og sikker investering. Helt anderledes er det med ejendomsudvikling, hvor det er hurtigt ind og hurtigt ud for en bank. Her er der en særlig risiko, og det er her de store nedskrivninger har været for Fionia Bank.

- I Vejle får vi beskrivelsen af en bank, der var ekstremt risikovillig. Kan du genkende det billede, og var der tale om en usund vækstkonkurrence mellem lederne i Finans og Trekantsområdet?

- Det billede kan jeg ikke genkende. I dag er det åbenbart for enhver, at vi fik engagementer ind i Vejle, som vi gerne ville have været foruden. Men der var ikke noget tag-det-selv-bord i banken, som det bliver beskrevet - heller ikke i Vejle. - En stor del af bankens tab stammer fra en gruppe ejendomsinvestorer med relationer til René Müller, og et problem var tilsyneladende, at kunder kunne "snyde" sig til kreditter, der oversteg de rammer, de var fundet kreditværdige til. Var bankens it-systemer ikke up-to-date?

- Alle it-systemer kan blive bedre, men man skal huske, at Fionia Bank kører på samme EDB-platform, som mere end 100 andre banker i Skandinavien. Når banken blev opmærksom på svagheder, blev der reageret prompte. Men sagen er jo, at man kan snyde de fleste systemer. Tidligere kunne man regne med, at hvis en ejendom blev handlet mellem to uafhængige parter, så ville prisen være den rigtige i markedet. Det har man ikke altid kunnet i de senere år, men det blev vi opmærksomme på allerede for 2-3 år siden. Men hvis man ikke kan regne med de dokumenter, der ligger i en sag - en lejekontrakt med en lejer, som har nær forbindelse med udlejer f.eks. - så er man på den.

Sommeren 2007 ansatte banken Henrik Borup Jeppesen til at stramme op på bankens kreditpolitik. Var det for sent?

- Med den viden vi har i dag, er det klart, at vi skulle have styrket kreditfunktionen noget tidligere.

Finn B. Sørensen fratrådte i efteråret 2008 med en godtgørelse på 7,8 mio. kroner. Var det rimeligt set i lyset af, at han havde et væsentligt medansvar for bankens problemer?

- Vi var kontraktligt forpligtet til at betale den fratrædelsesgodtgørelse. Længere er den ikke:

Fionia Bank havde en kultur, hvor man forkælede de store ejendomskunder ved f.eks. at invitere dem til HCA-gallashow i Parken i 2005. Er det en stil og en forretningskultur, du står ved i dag?

- Jeg var ikke selv med i Parken den dag, og jeg bryder mig ikke om konceptet. I al forretning skal man være skeptisk overfor ens partnere - både kunder og leverandører - og banken burde have været mere opmærksom på den historie, der var på de forskellige kunder.

Aktionærerne har tabt deres penge. Hvordan har du det med det?

- Jeg har stor medfølelse med de aktionærer, som har tabt penge i tillid til banken og dens ledelse.

Tillid er godt, men kontrol er bedre, siger man. Bestyrelsen må vel påtage sig ansvaret for, at banken ikke var klædt på til at kunne klare en krise?

- Vi havde gode grunde til at tage de beslutninger og indgå i de engagementer, vi gjorde. Når man i dag hører udtryk som "lig i lasten" og "skeletter i skabet", skal man huske, at et sundt engagement kan blive til et lig, hvis præmisserne ændrer sig, men det er jo ikke ensbetydende med at det var dårligt, da det blev indgået. Men vi må påtage os en del af ansvaret for, at vi ikke var i stand til at forudse, at opsvinget ville stoppe så brat.

Er der beslutninger du i dag fortryder eller gerne ville gøre om?

- Grundlæggende mener jeg, at vi har taget rigtige beslutninger i forhold til situationen på beslutningstidspunktet og den information vi fik forelagt, men der er selvfølgelig en række engagementer, jeg gerne ville have været foruden og beslutninger, som ville have været anderledes baseret på den viden vi har i dag.

10 skarpe til Stærmose

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce