Vild og voldsom action


Vild og voldsom action

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Metal Gear Solid V slutter med et brag, som ikke er for børn

Den enøjede elitesoldat "Snake" har nedlagt tusinder af fjender siden det første spil i 1987. Men i begyndelsen af dette spil er han hjælpeløs. Du vågner i en hospitalsseng efter ni års koma - og når knap at komme på benene, før du skal flygte fra en hær af svært bevæbnede mordere.

Dette er et tredjepersons skydespil, hvor man ser sin figur på skærmen. Det kan let give problemer med kameravinklerne, men her er godt styr på visningen, og kontrollen er let at gå til. Det betyder meget i et spil, hvor man ofte er dødsens, hvis man bliver opdaget af fjenden.

Spillet leverer et vellykket miks af vild action og nervepirrende snigen-sig-omkring, men du kommer længst med den lave profil. En stor del af fornøjelsen ligger i at sondere terrænnet og nedlægge vagterne en efter en, så de aldrig opdager, hvad der ramte dem.

Dette er et stort spil med meget at gøre - og mange forskellige måder at gøre det på. Garvede fans vil måske ærgre sig over, at spillet afviger fra den opskrift, der har kendetegnet serien i årtier. Den bærende historie med indlagte filmsekvenser udtyndes af en langt mere åben "sandkasse-model", hvor man selv vælger sine missioner - og ikke mindst sidemissioner.

Du får mulighed for at vælge en makker, du kan tage med på missionen. Det kan være en snigskytte, et robotfartøj - eller en trofast hund, der hjælper med at opdage og aflede fjenden. Undervejs finder du våben og udstyr, som kan sendes tilbage til din base med en særpræget mekanisme, der får tingene til at fare til himmels.

Det virker lidt komisk, især når du bruger metoden på mennesker og dyr. Men spilmekanisk er det en gevinst, at man kan udbygge sit hovedkvarter og udvikle nye teknologier, som giver fordele i felten. Sjældent har man set så rigt et arsenal af våben og andet militærgrej, som kan udvides på kryds og tværs.

Ekstrem vold

Spillet bringer dig fra Afghanistans ørken til Afrikas jungle, og udsigten er ikke altid lige varieret. Men grafikken er flot, og lydsiden kombinerer potente effekter med solidt stemmeskuespil af bl.a. Kiefer Sutherland.

Spillet foregår i 1984, så det er proppet med firserhits, der kan indsamles på kassettebånd og spilles i baggrunden - f.eks. når du flyver væk i helikopteren efter en vellykket mission. "Phantom Pain" er ikke bare det hidtil flotteste spil i serien - det er også det mest brutale. Flere steder bliver volden så ekstrem, at det forstyrrer indlevelsen, fordi man distancerer sig i afsky. Temaer som børnesoldater og tortur harmonerer dårligt med de mere drengerøvsagtige indslag - som din kvindelige snigskytte, der præsenteres som en pornostjerne.

Spillet blander historisk koldkrigs-politik med syret science-fiction, kulørte tegneserieskurke og humanitære katastrofer. Det er en sær cocktail, men kedeligt er det ikke.

Vild og voldsom action

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce