Guide. Her er 30 almindelige dumheder, vi straks bør vænne os af med.

Når noget går galt med vores computer, mobiltelefon og andre tekniske dimser, er det tit vores egen skyld. Selv garvede teknik-nørder begår dumheder, som kan resultere i alvorlige sikkerhedsproblemer - eller bare spild af tid og penge. Det gode ved fejl er, at vi kan lære af dem. Så her er 30 udbredte bommerter, vi alle må blive bedre til at undgå:       

Vælger simple adgangskoder: Brug hellere en kryptisk kombination af små og store bogstaver samt specialtegn. Hvis du bruger meningsfulde forkortelser, er koden stadig let at huske. For eksempel kunne "Cd4bRt!" være din hemmelige forkortelse for "Christian den 4. byggede Rundetårn!".

Bruger samme kode flere steder: Selv de bedste koder kan falde i gale hænder, og hvis du så har genbrugt koden, er alle forsvarsværker faldet. Derfor bør du heller aldrig vælge at "logge ind med Google eller Facebook". Brug forskellige koder - og gem dem i et dertil indrettet værktøj (f.eks.: [ http://lastpass.com ]lastpass.com).

Nøjes med indbygget antivirus: De indbyggede sikkerhedsværkøjer i Windows er langt fra tilstrækkelige. Der findes mange gratis alternativer - prøv selv at google "best free antivirus". Og nej, du er ikke immun, fordi du bruger en Mac-computer.

Bruger mere end ét virusskjold: De fleste antivirus-programmer kører i baggrunden for at overvåge, hvad der sker på computeren. De kan let forvirre og forstyrre hinanden, så her er virkelig et eksempel på, at for mange kokke fordærver maden.

Glemmer at sikkerhedskopiere: Det er ellers både nemt og gratis. For eksempel kan du og en ven gemme krypterede data på hinandens computer med programmet Crashplan, som også tilbyder backup til centrale servere ([ http://www.crashplan.com ]www.crashplan.com).

Stoler på afsenderen i emails: Du får en mail fra en bekendt, som er strandet i udlandet med akut brug for kontanter. Eller måske deler din ven et "spændende" link eller dokument? Hvis det lugter af fup, bør du kontakte den påståede afsender direkte for at høre nærmere.

Besvarer spam-mails: Når man modtager uønskede reklame-mails, er det fristende at klage - eller bare klikke på den henvisning, der lover at framelde kommende beskeder. Men hermed bekræfter du bare, at din emailadresse er aktiv. Ignorer skidtet!

Bliver snydt af falske ikoner: Man skal se sig for, når man henter programmer ned fra nettet. For eksempel kan man støde på en "Download" knap, som reelt er et reklamebanner for et helt andet program. Vær opmærksom - og lær at kende skidt fra kanel.

Klikker for hurtigt på "næste": Når du installerer et program, får du let en masse "snavs" med i købet. Vælg aldrig "standard" eller "hurtig" installation. Læs det med småt - og fjern alle flueben ud for uønskede elementer.

Falder for falske virusvarsler: Hvis din computer eller telefon pludselig blinker med en advarsel om, at du er ramt af virus, er det sandsynligvis fup. Lær at genkende beskederne fra dit eget sikkerhedsprogram.

Bliver skræmt til at afgive koder: Hvis du modtager en besked om, at din konto bliver lukket, hvis du ikke straks "bekræfter" din adgangskode, kan du være sikker på, at det er fup.

Tror på falske konkurrencer: Hvis du modtager en besked om, at du har vundet en eller anden konkurrence, du ikke erindrer at have deltaget i... Mere fup!

Bruger åbne wifi-netværk: Hold dig fra ukendte trådløse netværk. Det kan være fælder, der tapper dine personlige oplysninger. Især er det vigtigt, at du ikke bruger fremmede netværk til indkøb og bankforretninger.

Forsømmer at opdatere: Ikke bare computere, telefoner og tablets - men også kameraer, routere, hi-fi-udstyr mm. - bør løbende opdateres for at lukke sikkerhedshuller og få adgang til nye funktioner. Så tjek jævnligt menuen for opdateringer - eller slå automatikken til.

Glemmer at holde pauser: Man bør ikke arbejde mere end et par timer ad gangen ved en skærm. Husk også hyppige "mikro-pauser", hvor du hviler øjnene. Og overvej et hæve-sænke-bord, så du kan bruge computeren stående.

Bruger musen for meget: Mange spilder tid på at pløje rundt i menuer med musepilen. Lær i stedet genvejstasterne til de funktioner, du bruger mest. Eller brug Alt og piletasterne. Tekst markeres hurtigst med shift og piletasterne.

Undlader at sikre netværket: Mange ældre routere er som standard pivåbne. Det er derfor vigtigt, at du går ind i indstillingsmenuen og ændrer koden. Se manualen eller søg hjælp hos en nørd.

Farer vild i filerne: Hvis man mangler en basal forståelse for filer og mapper, vil man nok opleve, at vigtige ting "forsvinder". Kort fortalt: Mapper kan indeholde filer (f.eks. dokumenter og billeder) - men også andre mapper, så ofte må man "grave sig ned" i en træ-agtig struktur for at finde det, man skal bruge.

Spilder penge på printeren: Når du udskriver til eget brug, kan du spare blæk/toner og papir ved at vælge printerens økonomi-indstilling (hedder ofte "draft" eller "kladde"). Du kan også printe flere sider pr. ark - og på begge sider af papiret, hvis printeren giver den mulighed.

Glemmer at sikre mobilen: Telefonen skal sikres med pinkode eller fingeraftryk, så dens mange personlige oplysninger ikke falder i gale hænder. Udnyt også muligheden for at spore mobilen, hvis den bliver stjålet (f.eks. ved at aktivere "find min iPhone").

Ringer tilbage til ukendte numre: Udenlandske svindlere ringer op til folk fra dyre betalingsnumre - og lægger straks på. Mange er godtroende nok til at ringe tilbage, hvilket kan blive en dyr fornøjelse.

Tror på falske support-opkald: Svindlere ringer og siger, de kommer fra et stort IT-firma, typisk Microsoft. De har registreret problemer med din computer, som de nu vil hjælpe dig med at løse. Smæk røret på - eller endnu bedre: Spild deres tid!

Accepterer alle app-tilladelser: Når man henter (eller starter) en ny mobil-app, vises en liste over, hvad appen ønsker tilladelse til. Se kritisk på listen - og slet appen, hvis tilladelserne ikke giver mening i forhold til appens funktion.

"Sletter" apps forkert: På iPhone sletter man apps ved blot at fjerne deres ikon fra startskærmen. Men på de fleste Android-telefoner sletter dette blot genvejen. I stedet skal man åbne app-listen (typisk nederst til højre) og slette herfra.

Bruger mobilen i regnvejr: De fleste telefoner er stadig ikke vandtætte. Til gengæld har de indbyggede fugtsensorer, som kan udløses af en enkelt dråbe, så garantien ikke dækker din selvforskyldte vandskade.

Glemmer sikkerheden på sociale netværk: Det er fint at dele med vennerne, men skal hele verden have adgang til dit digitale privatliv? Tjek sikkerheds-indstillingerne på Facebook og andre sociale medier - og giv kun de nødvendige tilladelser.

Udleverer børnene på Facebook: "Sharenting" kaldes det, når mor og far har alt for travlt med at udstille deres børn på sociale medier. Muligheden for misbrug er skræmmende, og børn har vel også ret til privatliv.

Deler rejse-oplevelser: på Facebook Rejsebeskrivelser på sociale medier er en fantastisk service for indbrudstyve. Det er dumt at skilte med, at man ikke er hjemme.

Køber for billig teknik: De billigste køb er sjældent de bedste. For eksempel er det altid værd at betale ekstra for en computer med SSD i stedet for mekanisk harddisk. De billigste batterier har nok også ringere kapacitet end den ægte vare. Og uoriginale opladere kan være direkte brandfarlige.   Køber for dyr teknik Behøver du den nyeste mobiltelefon eller fladskærm - eller kan du fint nøjes med sidste års model, der ofte koster det halve? En i7-processor lyder hurtigere end i5 - men er det sjældent i praksis. Og HDMI-kablet til 50 kr. er lige så godt som det til 300 kr.

Brødtekst

  • fyens.dk