Professor bag pensionsalder har fortrudt: Jeg bør arbejde længere end brolæggeren

Professor Jørn Henrik Petersen og brolægger Leif Donner. Foto: Michael Bager

Professor bag pensionsalder har fortrudt: Jeg bør arbejde længere end brolæggeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jørn Henrik Petersen er en af dem, der har forsket mest i folkepension og har støbt kuglerne til, at pensionsalderen stiger de kommende år. Brolægger Leif Donner tvivler på, at knæ og ryg kan holde

Leif Donner er 56 år. Han er ældste mand hos Nordfyns Brolægning, da yngre kolleger er stoppet på grund af slidte knæ og dårlige rygge.

Jørn Henrik Petersen er 74 år og er netop stoppet som professor på universitetet i Odense, men han kunne været gået på pension som 65-årig.

Vejen til folkepension/Fra fattighjælp til folkepension
1891 Alderdomsunderstøttelse
Den første danske lov om alderdomsunderstøttelse til værdigt trængende blev vedtaget i 1891. Understøttelsen var trangsbestemt og skønsmæssigt, og modtageren skulle være fyldt 60 år.


1922 Aldersrente
Alderdomsunderstøttelsen blev afløst af en aldersrente, som var et fast, indtægtsreguleret beløb. Resten var en særdeles beskeden ydelse, som blev givet fra det 65. år.


1957 Folkepension
Folkepension blev indført som en rettighed til alle borgere over 67 år, uanset formue og indkomst. Indførelsen blev set som et opgør med tidligere tiders fattighjælp.


1960’erne/1989 Arbejdsmarkedspension
Arbejdsmarkedspension for offentligt ansatte blev indført i 1960’erne. Resten af arbejdsmarkedet kom med fra 1989.


1979 Efterløn
Gennem 1970’erne steg arbejdsløsheden drastisk, og i 1979 indførtes efterlønnen for at give mulighed for en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Aldersgrænsen var 60 år.


1999 Efterløn udfases
Efterlønnen forringes kraftigt for at få de ældre til at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet.


2006 Pensionsreform
Et bredt flertal i Folketinget (V,K,S, DF og R) vedtager at hæve pensionsalderen med to år og lade den stige i takt med levealderen. Fra 2019 til 2022 stiger pensionsalderen gradvist fra 65 år til 67 år. I 2030 til 68 år, og i 2035 er den forventede pensionsalder 69 år.


Kilde: Ældre Sagen og Gyldendal Den Store Danske

Nu stiger pensionsalderen i takt med levealderen, men er det rimeligt, at en brolægger og en professor skal kunne få folkepension i samme alder? Nej, mener Jørn Henrik Petersen, der var medlem af Velfærdskommissionen, der har støbt kuglerne til den hævede pensionsalder.

- I kommissionen var vi enige om en fælles pensionsalder for alle, men i dag mener jeg, at vi burde have fundet en model med forskellig pensionsalder, siger han.

Leif Donner kan få folkepension, når han fylder 67 år, men han tvivler på, at kroppen holder så længe:

Folkepensionsalderen er nu 65 år og stiger gradvist til 67 år i 2022. I 2030 lander den på 68 år og ventes at stige til 69 år i 2035. Yngre generationer kan se frem til at skulle arbejde endnu længere.

Hvad mener du, skal folkepensionsalderen være ens for alle? Eller skal en brolægger kunne få folkepension tidligere end en professor? Skriv i kommentarfeltet herunder.

Professor bag pensionsalder har fortrudt: Jeg bør arbejde længere end brolæggeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.