KRIG, VOLD og frygt præger ofte nyhedsbilledet. Så meget så Danmarks Radio har foreslået, at man bør fokusere på såkaldt positive nyheder. Det synes jeg umiddelbart lyder meget besnærende. For jeg oplever ofte en stor afstand mellem det billede, medierne giver af virkeligheden, og de oplevelser, jeg selv har. Medierne er ofte fyldt med historier som at »antallet af indbrudstyve eksploderer«, »mod nye rekorder af trafikdræbte« og »barn i børnehave kvalt i gynge«. Man sidder så i sin trygge sofa og føle, at det er farligt derude.

Skal disse historier vendes til positive historier, kunne de komme til at handle om, at »I Holstebro har fru Hansen på 88 år i dag ikke været udsat for indbrud«. »I Vejle kom Hr. Frandsen på 77 år over Ringvejen for grønt lys uden men«. Og »i børneinstitutionen Æblehaven har Peter på fire år i dag leget med Simon i sandkassen«. Indrømmet. Jeg ville dø af kedsomhed, hvis nyhederne var en alenlang oplistning af ulykker, der ikke skete.

JEG TROR, at vi fascineres af andres ulykker, fordi vi som borgere i det moderne samfund lever på kanten af vores ydeevne. Vi bliver f.eks. hele tiden præsenteret for nye teknologier. Det være sig nye telefoner, fjernbetjeninger og computerprogrammer eller nye hævekort med nye digitale koder. Man kan hurtigt føle sig dum og bagefter, hvis ikke man lige forstår og magter den nye teknologi.

OGSÅ GAMLE kendte teknologier presser hver dag vores opmærksomhed til det yderste. F.eks. bilen. Som chauffør skal man hele tiden være på vagt og være foran, hvor man faktisk kører, for ellers kan det gå grueligt galt. Man skal kunne forudsige alle de andre trafikanters reaktionsmønstre, holde øje med skilte i vejkanten, maling på kørebanen samt hastigheden. Og det på en gang. Man er således mentalt ikke til stede, hvor bilen er, men visuelt er man 100 meter foran bilen. Sådan stress-situationer har vi ubevidst vænnet os til at leve med, og det har åbenbart skabt et enormt marked på en anden front, i form af kurser og bøger som »At leve i Nuet« og »At være til stede i øjeblikket«.

MEN OPLEVELSEN af at være på vagt findes også på fortovet, hvor man kikker hinanden an: Er der nogen, der følger efter mig? Hvem står i køen bag mig? Er der nu nogen, der er ved at aflure min pinkode ved hæveautomaten? Kan vi stole på hinanden? Vil de andre mig det godt? Det skaber ligeledes et marked med bogtitler som »Om tillid« og »Risikosamfundet« samt udsagn som »mød en fremmed som en ven du endnu ikke kender«.

I min ungdom var der en sang, der hed »Vi voksne kan også være bange«. Baggrunden var dengang opstillingen af 522 raketter i Vesttyskland der pegede mod Østeuropa, som en del af magtbalancen mellem Øst og Vest. I dag er denne frygt afløst af terror-truslen, sundhedstruslen, klimatruslen, truslen om det økonomiske sammenbrud, arbejdsløshed etc. Der er fortsat nok at være bange for.

For mig er det vigtigt at frygten og angsten ikke tager overhånd og gør mig handlingslammet. Det er vigtigt for mig at få defineret, hvad jeg er bange for, gøre det konkret, og derefter begynde at handle på det med henblik på at forbedre situationen. For mig og mine omgivelser.