Euroen
Af Hans Harboe-Hansen, Åbyskovtoften 6, Åbyskov

n I FAAs weekendudgave 24. januar ses det af lederen, at avisens ansvarshavende redaktør havde sluppet pseudonymet H.J. løs til at give udtryk for, at det er FAAs officielle mening, at Danmark bør droppe vor nationale møntfod til fordel for Euroen.

Det må læserne jo så tage til efterretning, men lederens panegyriske propaganda for, at vi danske bør opgive vor selvstændige monetære frihed, får næppe mange af modsat mening til at ændre standpunkt.

H.J.s eneste konkrete argument for Kronens afskaffelse til fordel for Euroen er den for tiden eksisterende forskel mellem dansk renteniveau og eurorenten. Med hvad så? Mon ikke det er en ringe pris at betale for opretholdelse af en af de sidste rester, vi har, af national selvstændighed?

Beklageligvis begik flertallet af vore politikere den svinestreg at snyde os danske for en folkeafstemning om den nye sminkede, og hvad angår mængden af ord stærkt forøgede EU-traktat, som vi én gang havde forkastet i dens oprindelige udgave. Man henviste til nogle bestilte juridiske fiksfakserier, der skulle påvise, at Grundloven ikke påbød ny folkeafstemning. Tilbage står som sidste skanse de forbehold, som vi én gang har stemt for. Og så udfaldet af en ny irsk folkeafstemning, hvilket meget vel kan tænkes at sende de emsige EU politikere tilbage i tænkeboksen.

H.J. synes at være af den naive opfattelse, at i spørgsmål om EU og vore EU-forbehold vil vi vælgere stemme efter diktat fra ledelsen af det parti, som vi stemte på ved sidste folketingsvalg. Derfor mener han, at blot Venstre kan lokke SF med på EU-vognen, så vil EU-paradiset være fuldt ud åbnet for alle os danske. Så enkelt er det heldigvis ikke.

Ofte er i sådanne spørgsmål vælgerne klogere end de politikere, de har valgt.

Kun yderst hårdt tvungne går disse politikere derfor med til at afholde egentlige folkeafstemninger. Men meget tyder på, at der blandt så at sige alle partiers vælgere, også blandt de, der som jeg var med til i 1972 at sætte »Stem Ja« plakater op, har udviklet sig en dyd EU-skepticisme, grundet den udvikling inden for organisationen, som vi beklageligvis ikke den gang forudså. Derfor klynger vi os til vore forbehold og håber på ny på den irske befolknings dømmekraft.