Til Eftertanke: Tilfældighedernes spil


Til Eftertanke: Tilfældighedernes spil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Formidlingschef ved Danmarks Forsorgsmuseum Sarah Smed, Broby
Tim Kildeborg Jensen
Debat FAA. 

Tidligt onsdag 2. januar nød jeg stadig en vidunderlig juleferie. Faktisk havde jeg tilladt jeg mig selv at sove lidt længe den dag, og havde endda sat telefonen på lydløs. Derfor var jeg alt andet end klar over, at min bedre halvdel og min bonusdatter ikke var nået til København, som de ellers havde planlagt at være. De to var nemlig stået tidligt op og havde begge glædet sig til at begynde det nye fine år sammen på en hyggelig far-dattertur. Sådan blev det ikke.

Da broen var lukket, havde de parkeret bilen i Nyborg og besluttet sig for at tage toget i stedet. Afsted skulle de jo. Da toget ankom planmæssigt til stationen i Nyborg, prøvede de to rejsende forgæves at få åbnet de elektriske døre i den forreste vogn, hvor de havde planlagt at sidde. Uden held. Dørene ville simpelthen ikke åbne. Derfor måtte de to rejsende i al hast få åbnet en anden dør i en af de efterfølgende vogne, hvilket de så havde held med. De fik sat sig godt til rette i kupéen, men toget havde ikke kørt mange minutter, før far-datter-turen kom til at handle om alt andet end hygge.

De har lige præcis nået dét tog, som endte med at forulykke på tragisk vis på Storebæltsbroen.

Da jeg uvidende vågnede derhjemme, kunne jeg læse sms'er, som både var alarmerende og betryggende på samme tid. Der havde været en ulykke. De vidste ikke lige, hvad der præcis var sket. Toget holdt stille, men de var begge to helt ok og rolige. Pyha. Men inden længe gik det op for os alle, hvor gruopvækkende ulykken i virkeligheden var. Hvor tragisk otte menneskers liv var endt. Hvor mange familier rundt omkring i landet sad tilbage i en ubeskrivelig sorg, da de ikke fik deres kære hjem, som jeg jo gjorde. Hvor ubeskriveligt heldigt det var, at de kunne sætte sig ind i bilen igen på Nyborg Station og køre hjem igen.

Kort tid efter de var kommet hjem, sagde min bedre halvdel, at hans tanker kredsede om, hvor tilfældigt det havde været, at de for det første havde taget toget, at de for det andet havde undgået den forreste vogn, og at de for det tredje var kommet helskindede hjem igen. Faktisk havde han det lidt ligesom i den der film "Sliding Doors" fra slutningen af 1990'erne, hvor der udspiller sig to handlinger i den samme film: Én handling, hvor skuespillerinden når toget, og én hvor hun ikke gør - med vidt forskellige både positive og negative konsekvenser til følge. Filmens pointe var nok mest af alt, at det er tilfældighedernes spil, som påvirker mange af vores oplevelser i livet. Et spil, min bedre halvdel havde oplevelsen af at være midt i efter togturen.

Udover at mange af vores snakke og tanker i den her efterfølgende tid har kredset om tragedien og deres store held, så har jeg også tænkt meget på det med livets tilfældigheder. Det er jo tilfældighedernes både magt og muligheder, som oftest giver indhold og retning i vores liv. På godt og ondt. I den forbindelse har jeg tænkt på, at jeg tit fortæller, at jeg er født under en heldig stjerne. Det er jeg altså virkelig. Jeg har tit heldet med mig. Undtagen i Lotto altså.

Tilfældighedernes spil har gennem livet ofte givet mig ret "gode kort på hånden". Jeg har for eksempel ofte mødt spændende mennesker på de rigtige tidspunkter. Jeg finder vættelys på stranden, når jeg mindst venter det. Jeg har prøvet at være i et biluheld én gang, og det kunne have gået gruelig galt, men det gjorde det ikke. Jeg var heldig. Jeg har været til lægen, hvor jeg har troet, at jeg fejlede noget, men var rask. Tilfældet vil, at jeg får lov til at leve et velsignet og privilegeret liv, og for eksempel får lov til at få Jesper og Rebecca hjem igen. Alt andet havde været ubeskriveligt.

Men tilfældets magt viser ingen mennesker sin gavmildhed hele tiden. Det er del af livets finurlige forløb, at vi alle må gennemleve momenter, hvor heldet bare ikke er med os, og hvor tilfældighedernes spil ikke er spor morsomt. Hvor vi kommer for sent. Misser muligheden. Går glip af mødet. Træder forkert.

Med denne her oplevelse i bagagen har jeg også gået og tænkt på, hvordan livets tilfældigheder gang på gang viser sig på den mest ubarmhjertige måde for nogle mennesker. De mister deres arbejde på grund af nedskæringer. Deres kære kommer ud for en ulykke. De oplever fejlbehandling. Deres lejlighed bliver ramt af skimmelsvamp osv. osv.

Er det så bare sådan det er? At tilfældet bare endnu var med os, da Jesper og Rebecca ikke kunne åbne døren? Måske det hele bare er et tilfældighedernes spil? At nogle er heldige. Andre ikke. At hændelser og begivenheder bare er, som de er, og ingen kan påvirke dem uanset intentioner? Disse store spørgsmål kan jeg ikke svare på. Men en ting er jeg dog helt sikker på: Vi mennesker har rige muligheder for at påvirke konsekvenserne af tilfældighedernes spil, når det er ubarmhjertigt. Vi kan være der for hinanden, når heldet ikke er med os. Vi kan støtte op om hinanden, når livet viser sig fra sin barske side, og uheldet er ude. Og jeg ved, at vi kan og bør hjælpe dem, som alt for sjældent oplever at have heldet med sig.

Jeg ved også, at jeg er ubeskriveligt glad for, at tilfældet ville, at de ikke kunne åbne dørene på den der første togvogn. At der var hurtig hjælp til de sårede i toget. At der var et beredskab, der trådte hurtigt og professionelt til. At de og vi er blevet mødt af en ordentlig bunke kærlig karma og omsorg, da vi stod midt i stormens øje i tilfældighedernes spil.

Tilfældighedernes spil har gennem livet ofte givet mig ret "gode kort på hånden". Jeg har for eksempel ofte mødt spændende mennesker på de rigtige tidspunkter. Jeg finder vættelys på stranden, når jeg mindst venter det. Jeg har prøvet at være i et biluheld én gang, og det kunne have gået gruelig galt, men det gjorde det ikke. Jeg var heldig.

Til Eftertanke: Tilfældighedernes spil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce