Til Eftertanke: Natursyn - jorden er kun til låns
Af: Mette Marie Hansen, Tåsinge

Ahhhpril, endelig er det tid til udekaffe og fregner på næsen. Selv om marts har været uregerligt kold, så springer bøgen ud om 14 dage. De kommende uger er miraklernes tid. Det er så forunderligt at opleve naturens kraft og floraens skønhed, når det hele starter forfra.

Forleden dag i skoven faldt jeg over en sort plastikpose med en hundelort, og der kommer åbenbart et tidspunkt i enhver klummeskrivers liv, hvor man rammer emnet hundeefterladenskaber. Det er dog ikke en mavesur opsang over hundelorte i al almindelighed, men når jeg ser en uforgængelig plastpose med forgængelig lort i en skov, tænker jeg, det er indbegrebet af menneskelig idioti i omgangen med naturen.

Hvis vi ser vores egen død og forgængelighed i øjnene, forstår vi også, at det ikke gælder om at skrabe mest muligt til sig - vi kan alligevel ikke have det med os, når vi skal herfra.

Natur kommer af latin: Natura, der er dannet af verbet nascor, betyder fødes, eller opstå, udspringe og forekomme. Natur har altså med det oprindelige og grundlæggende at gøre. Men ordets betydning er både meget kompleks og meget fortærsket.

Naturen er også blevet et varemærke. På mit badeværelse står for eksempel en bøtte creme af mærket Matas Natur. Den er grøn og selvom produktet er såvel økologisk, svanemærket og andet godt, kan det jo ikke ændre på det faktum, at det, jeg skal narres til at tro, er den rene natur på bøtte, stadig er et menneskeskabt produkt i en plastikemballage.

Filosoffen Hans Fink definerer fem forskellige natursyn, der alle indgår i moderne menneskers måde at bruge ordet natur på (jeg fortolker dem med egne ord):

- Agerbrugets natursyn er det natursyn, der kultiverer naturen og vil sætte hegn op for at undgå vildsvin i at nærme sig agerbrugets griseproduktion.

- Byens natursyn er det natursyn, der tager ud i naturen og køber økologiske bæredygtige bambusbukser og flyver på yogaretreat i Indien.

- Religionernes natursyn er det, der skelner mellem skaberen og det skabte, det himmelske og jordiske.

- Videnskabens natursyn er det, der vil måle og overvåge drikkevandet.

- Endelig er der det, Hans Fink kalder eftertankens natursyn, som er det, han tillægger størst betydning, da det er det, vi har fortrængt i vor kultur. Det er et natursyn, der opfatter mennesket som en del af naturen.

Bæredygtig er som grøn, et andet fortærsket ord, der desværre bliver brugt i flæng. I Brundtlandkommissionens rapport fra 1987, Vor fælles Fremtid, kritiseres den globale produktionsmåde for at undergrave naturgrundlaget for den menneskelige civilisation. Kommissionen ønsker en overgang til bæredygtig udvikling:

"En udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare."

Det ligger implicit, at den bæredygtige udvikling skal sikre de menneskelige generationer, og det er selvfølgelig positivt. Men den bygger samtidig på en menneskeorienteret naturopfattelse, det der også kaldes den antropocentriske naturopfattelse (Anthropos betyder menneske på græsk). Det betyder i grove træk, at vi mennesker anser mennesket, som værende den eneste art, der har værdi i sig selv, alle andre levende arter skal tjene menneskelige formål.

Udtrykket den Antropocæne epoke blev introduceret af atmosfærekemikeren og nobelpristageren Paul J. Crutzen i år 2000.

"At navngive vor tid Antropocæn kan befordre en erkendelse af det afgørende, verdenshistoriske ansvar for klodens fremtid, som det moderne industrielle menneske har pådraget sig. Forslaget om at introducere epoken Antropocæn begrundes bl.a. med den vurdering, at mennesket er blevet en geologisk kraft på lige fod med vulkaner, meteornedslag og forskydning af tektoniske plader."

Den foregående epoke, Holocæn, omfatter de 12.000 år med stabilt klima siden sidste istid, som samtidig svarer til den periode, hvorunder al menneskelig civilisation har udviklet sig.

På Faaborg Museum så jeg i påsken den interessante udstilling Jordforbindelser - Dansk maleri 1780-1920 og det antropocæne landskab. Museet skriver: Jordforbindelser er en visionær udstilling, der diskuterer et af vor tids vigtigste og mest akutte spørgsmål på en helt ny måde. Historisk kunst og geografisk udkant mødes og giver klimaspørgsmålet den jordforbindelse, der kan kvalificere refleksion, debat og handling. Videnskaben og kunsten rummer fortællinger om landskabet, som kan gøre os klogere på, hvordan vores syn på naturen har sat konkrete spor i landskabet.

Fynbomalernes dagligdagsbilleder skildrer et (giftfrit) landbrug, hvor dyrene lever nærmere os og deres naturlige liv, og hvor der er nærvær i det gode hverdagsliv. Og landskabsbillederne skildrer udviklingen i det kultiverede landskab de seneste 200 år og mindede mig også om en tid med eng og grøftekantsblomster og levende hegn. Nu skamferes de levende hegn på det groveste eller fjernes helt, og grøftekanterne har her på landet forvandlet sig til en parcelhustrimmet græsstribe. Intet under, at insekterne og fuglene forsvinder, også haverne er mange steder forvandlet til blomsterløse flisebelagte ørkener uden kompost eller grenbunker, der alt sammen støvsuges, brændes eller køres væk.

Når et stykke skov overlades til sig selv, vender arterne tilbage til et naturligt samspil. Det findes der mange fine eksempler på. Intet er endnu for sent. Jeg ved, jeg er en drømmer, men hvis vi vil forandre verden, skal vi mennesker have ydmygheden for naturen tilbage og indse, at vi er en del af den. Vi skal ændre natursyn.

Det, der gør det sværest for os mennesker, er måske, at vi er i klemme i vores egen mageligheden - "åh nu går det jo lige så godt, og det bliver jo nok ikke så slemt i vores tid."

Men det er jo ikke nødvendigt at sætte sig alene ud i vildmarken og døje med at være i pagt med naturen, men vi kan inkorporere en naturlig respekt for naturens kredsløb i vores hverdag og leve og forbruge med langt mere omtanke. De små handlinger tæller og kan flytte det overordnede natursyn, vi skal turde byde væksttanken trods.

Hvis vi ser vores egen død og forgængelighed i øjnene, forstår vi også, at det ikke gælder om at skrabe mest muligt til sig - vi kan alligevel ikke have det med os, når vi skal herfra.

Men det gælder om at gå glad i seng med tanke på at have gjort noget godt for både os selv og den øvrige natur.

Vi skal tænke cirkulært frem for lineært, og vi skal have mere "både-og", så vi finder løsninger, der både er gode for os og den øvrige natur, mens vi samtidig får bedre produkter. Vi skal betale landbruget det, det koster at producere gode giftfri produkter. Og det duer ikke at fratage Naturfredningsforeningen deres ret til at rejse en fredningssag. Der er brug for naturfredning, og der er brug for samarbejde, ikke krig, mellem naturfredning og landbrug.

Robert F. Kennedy sagde: "Meningen med livet er at forandre noget til det bedre."

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen siger, at vi i fremtiden får et paradigmeskifte, der går fra at tænke mere, til at tænke bedre.

Vi mennesker er (sat på spidsen) her på jorden for at elske alt levende og bruge tingene. Istedet elsker vi tingene og bruger alt levende. Vi skal genlære det første. Vi har kun jorden til låns.

Filosoffen Hans Fink siger: "Menneske og natur betyder altid for eftertanken: Menneske og den øvrige natur."