Til Eftertanke: Ærligt og uden filter


Til Eftertanke: Ærligt og uden filter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Formidlingschef ved Danmarks Forsorgsmuseum Sarah Smed, Broby
Katrine Becher Damkjær
Debat FAA. 

Forleden havde jeg inviteret min mor til et talkshow med Flemming Møldrup. I ved ham fra for eksempel "Kender du typen?" som ofte får grineflip sammen med værten, og som det er meget svært ikke at blive i godt humør af. Flemming Møldrup var inviteret til Svendborg af kulturkonsulent Mia Ben-Ami. Det blev en aften i ikke blot samtalens navn, men også i ærlighedens navn. Det var nemlig samtale på en særlig måde, hvor Møldrup på en hjertelig og engageret måde formåede at give indsigt i sin verden både fagligt og personligt.

Noget, som i dén grad gjorde indtryk i aftenens arrangement, var, da han oprigtigt fortalte os om både sin egen barndom, som ikke altid var lige nem med en israelsk far og dansk mor, der var hver for sig, og om tiden i kølvandet på sin egen skilsmisse og om de mange refleksioner, som han og moren til deres fælles datter havde haft omkring datterens velfærd.

"Du skal til enhver tid huske at elske dit barn højere, end du hader din eks", var et af de råd, som de to forældre gav videre til andre skilsmisseramte og til tider meget bekymrede og forvirrede forældre.

Møldrups ord gjorde indtryk og indeholdt meget, som jeg kunne nikke genkendende til. For eksempel er jeg jo selv opdraget af en enlig mor - eller single mor, som man ville kaldet det i dag. Og jeg har også på egen sjæl oplevet en skilsmisse indefra med alle de bekymringer, som ligger i kølvandet i årevis efter. Møldrup delte åbent, men på ingen måde udleverende sine erfaringer på godt og ondt fra tiden, hvor drømmen om familien var brast, og hvordan de tre med tiden landede på benene igen.

Den her ærlige erfaringsdeling fra Møldrup uden for meget filter fra en tid i livet præget af krise og fundamentale forandringer var jeg ikke bare imponeret, men også rørt over. Der er nemlig noget ganske autentisk, befriende og i den grad vedrørende i at få muligheden for at lytte til et menneske, som ikke blot deler solstrålerne, men også modigt deler de mere mørke kapitler i ens livsfortælling med ærlighed og oprigtighed.

Det er uden tvivl en tendens i tiden, at alt for mange har alt for meget fokus på fremtoning og på "jagten efter det perfekte". Og vi bør bestemt bekymre os for, om nye generationer får opbygget forkvaklede og urealistiske selvbilleder, at de jagter det urealistisk perfekte liv med høje karakterer, det helt rigtige udseende, ingen tilladte fejltrin og en mental millimeter målrettethed uden at kunne evne at navigere på de afveje, som et liv også tager.

Jeg er nu dog bare også overbevist om, at den her tendens er godt i gang med at blive udfordret for eksempel af Møldrup. At der bliver mere og mere prioriteret plads til, at mennesker med offentlige stemmer vælger at dele det, der har gjort ondt. Det, der gik galt, det, som gjorde dem kede af det, vrede eller skuffede. Men som også samtidig har været med til at gøre dem til de mennesker, som de er blevet.

Eksempler på offentlige personer, som ærligt deler både lyse og mørke livskapitler, er mange, og skulle jeg udpege en række seje kvinder, som jeg jo gerne griber muligheden for, så ville i hvert fald de her kvinder være på listen:

Forfatter Leonora Christine Skov udgav sidste år "Den der lever stille" om sin barske opvækst uden en mors kærlighed og med stor ensomhed til følge. Skovs bog medfødte udover stor anerkendelse også et væld af debat og kommentarer fra andre, som genkendte det forkvaklede følelsesunivers.

Billedkunstneren og tv-værten Mette Helena er igen og igen stået frem offentligt og har fortalt om sin tid som voldsudsat kvinde og mor og om den store hjælp, som hun fik på Danner Krisecenter.

Blogger og foredragsholder Katrine Gisiger gentager igen og igen sit budskab om de barske konsekvenser, som et destruktivt kropsideal har for især unge, og hun stiller sig gerne i front med budskabet "Du er god nok, som du er!".

Der er tv-lægen Charlotte Bøving, som sidste år stod frem og fortalte hudløst ærligt om en barndom præget af en ekstremt voldelig far, og de fysiske og psykiske ar en sådan opvækst sætter på krop og sjæl.

Og så er der Line Madsen, eller Line Lazarus som hun kalder sig på de sociale medier, som nok er et af de mennesker, som har gjort allerstørst indtryk på mig i sin hudløst ærlige deling og beskrivelse af at blive ramt af sygdom, kontanthjælpsreformer og fattigdom. I 2017 modtog Line fortjent "Ytringsfrihedsprisen" for at stå forrest i debatten. Ikke at hendes liv blev lettere deraf, men at hun igen og igen rejser sig på trods af ubeskrivelige udfordringer, er intet mindre end mirakuløst.

Men det ér altså ikke kun etablerede navne, som står frem og deler egne barske erfaringer for at gøre andre klogere. På museet har vi siden 2017 inviteret det, som vi kalder "autentiske eksperter" eller "alternative livsvidner" ind for at gøre os alle sammen klogere. Har man levet et liv præget af for eksempel hjemløshed, sygdom, fattigdom, vold, ensomhed eller anbringelser, så besidder man en både dyrekøbt og dyrebar livserfaring. En oftest meget barsk livserfaring, som man med garanti gerne ville have været foruden, men som en del faktisk gerne vil give videre for at gøre os alle klogere.

Det er en kæmpe succes på museet, når en tidligere eller nuværende hjemløs eller et tidligere børnehjemsbarn deler deres livsviden med os. En succes, som ikke bør måles i antal tilhørere eller synlighed, men som skal måles i livskvalitet, indsigt og forståelse.

Når såvel kendte som ukendte mennesker med mørke kapitler stiller sig frem forrest uden ret meget filter, afføder det en kæmpe respekt fra mig. Jeg bliver inspireret og ydmyg over det mod, de fremviser. Her er der ikke tale om glansbilleder eller fjendebilleder, men nuancerede og virkelighedsnære billeder præget af autenticitet og nuanceringer. Det er som om, jeg simpelthen lytter ekstra godt efter, når Møldrup, Skov, Madsen og andre fortæller fra hjertet med hudløs ærlighed.

Så gør mig den tjeneste, at ær ligheden - for når det kommer til stykket, er vi jo slet ikke så forskellige, som vi kan gå og tro. Og vi kan alle - fra tid til anden - komme på afveje i livet, men det kan være så forbandet svært at komme tilbage på sporet, hvis man tror, at man er alene om det.

Når såvel kendte som ukendte mennesker med mørke kapitler stiller sig frem forrest uden ret meget filter, afføder det en kæmpe respekt fra mig. Jeg bliver inspireret og ydmyg over det mod, de fremviser.

Til Eftertanke: Ærligt og uden filter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce