På trods af at 40 ud af 41 politikere i Region Syddanmark har besluttet at Svendborg Sygehus skal være et akutsygehus, meldes det fra »borgen« at et såkaldt ekspertudvalg mener at akutfunktionen skal nedlægges, for at skaffe penge til et nyt sygehus i Odense.

Det er jo ikke så sært at en hel sydfynsk befolkning, efterfølgende mobiliserer for at protestere imod at der for det første handles hen over hovedet på en demokratisk valgt forsamling, Regionsrådet, og for det andet, hen over hovedet på en befolkning, der med Regionsrådets beslutning regnede med at fremtiden bød på den tryghed det giver at have et sygehus med akutfunktion i nærheden.

Ikke mindst de langelændere der efter »sidste tur« kunne tørre sveden af panden, og ikke længere frygte for de op til 85 km. der skulle tilbagelægges for at nå nærmeste akutsygehus, er nu ret gale i skrælden. Der er ikke noget at sige til at ikke mindst de kræver en forklaring på, hvem der egentlig beslutter hvad der skal ske på sygehusområdet, Regionsrådet?

Eller måske kun så længe at det passer ind hos de der beslutter på Christiansborgs, tankegang.

Arrangementet på torvet i Svendborg i lørdags, arrangeret af Akutgruppe Sydfyn, viste da også med den store tilslutning, at det er den brede befolkning, og politikere på tværs af partiskel der står sammen for at vise at her er kanten nået.

Det er efter min opfattelse på høje tid at få set på tingene i helheder, i stedet for kun i forhold til løsning af den enkelte opgave i vores samfund.

Der er en tilsyneladende tendens til at se ensidigt på løsning af en opgave, i dette tilfælde etablering af effektive sygehuse, uden samtidig at have dannet et klart billede af hvad en planlægning af dette vil betyde for patienter der kommer fra yderområder, og hvad det som helhed betyder med hensyn til beskæftigelse, risiko for affolkning osv.

Eksperter på det enkelte fagområde kan være gode til at se løsninger indenfor fagområdet, men dårlige til at overskue affødte virkninger. Det er derfor afgørende at spørgsmål om placering af sygehuse, planlægning af infrastruktur og andre forhold der har bred betydning for befolkningen, underkastes et helhedssyn med henblik på at kunne se hele effekten af en given planlægning. Og så er det naturligvis en forudsætning at planlægning følger almindelige demokratiske spilleregler.

Der er i disse år bevægelse i den danske befolkning fra land til by. Det kan være fint med hensyn til udvikling af byerne som kraftcentre, men dårligt for lokalområderne hvis det på sigt betyder at disse kommer til at betale prisen for centraliseringstrangen.