Almindelig Sund fornuft er ikke så almindelig endda men et gammelkendt begreb, som det er vigtigt at skrive sig bag øret. Ikke blot et slogan, men i allerhøjeste grad en vigtig ledetråd for os i hverdagen, enten vi er herhjemme eller udenlands. Som immigranter, ude som eksperter og hjælpearbejdere i fremmed havn, eller blot som ferierende.

Hvis vi ikke forstår at indrette os på omgivelserne, opstår der problemer ikke kun for os selv, men også for de folk, vi besøger.

I omgangen med familie, venner og arbejdskammerater gælder det om at bruge den sunde fornuft, hvilket kan være uhyre svært.

Det ideale familieliv er vi måske tvangsindlagt til ved inspiration fra nostalgiske forestillinger, om familielivet i de gode gamle dage. I vor tid giver disse forestillinger ofte anledning til ufred i det splittede samfund, vi er en del af.

Religiøse idealer danner grunden både for oplevelse af den politiske vold herhjemme og ude i verden og for den traditionelle, grønlandske børneopdragelse. Også i den islamiske verdens konflikter er religiøse idealer involveret.

Oprindelse til mange af vore idealer skal søges i fortiden. Men deres fortolkning og realisering afhænger både af den historiske sammenhæng og af fortolkerens kulturelle baggrund.

Derfor er det ikke unaturligt at mange af de konflikter, vi møder i dagens Danmark og afgjort også dem vi ser globalt skyldes gamle forhistoriske forestillinger om menneske og samfund.

Derfor er det vigtigt, at vi først og fremmest søger ind i vore familiers historie og derfra ud i hele vort samfunds udvikling. For kun derfra kan vi møde den fremmede og hans verden uden frygt. Kun ved en væsentlig fortrolig holdning til vor nutid som fortid kan vi imødegå den fremmede påvirkning både på verdensplan og i vort hjemlige miljø.

Vor danske kultur er tæt forbundet med kristendommen og har været det siden den blev indført. Det bør vi holde fast i, hvis vi skal undgå at blive offer for fremmede kulturer, der er gennemsyret af religion og dens lovgivning, som for muslimernes vedkommende nærmest er identisk med den praktiserede lov. I vort og i de europæiske samfund drejer det sig om, at lovgivningen er påvirket af religionen. Dette giver en mere fri og selvstændig livsførelse, hvor kristendommen kan implementeres i dagligdagens moral. Kristendommen er en kærlighedens religion, der ikke fordømmer i modsætning til Islam, hvor fordømmelse er en væsentlig del. Den svigtende kærlighed, kan vi bl.a. se i Storbritannien, hvor flere muslimske læger ikke vil behandle sygdomme, der f. eks. skyldes alkohol og seksuelt overførte sygdomme, da de er selvforskyldte. Flere studerende nægter undervisning i disse, da de strider mod deres tro. Nogle er endda parate til at opgive lægegerningen. (Kr. Dgbl. 08-10). Så vidt er det dog ikke i Danmark.

Forhåbentlig vil vi danskeres sunde fornuft og forbindelsen til den karitative religion kristendommen cementeres.