TDC
En tidligere konservativ minister fik en ret god løn, da han var leder af TDC. Da firmaet blev overtaget af åndsfællerne i en »kapitalfond«, fik han oven i købet et klækkeligt »gyldent håndtryk«.

I 1997 fik jeg konstateret »dissemineret sklerose«. Sygdommen var »primær progressiv«, det betyder, at man ikke har nogen »attakker«, men til gengæld at det går ned ad bakke med helbredet fra begyndelsen. I dag sidder jeg i en elektrisk kørestol og har også svært ved at bruge hænderne ? er stærkt plejekrævende og har et stort medicinforbrug.

Den 10.12. blev telefonforbindelsen delvis ødelagt ? formodentligt ved gravearbejde i forbindelse med etablering af fibernet. Det betød, at jeg selvfølgelig ikke kunne telefonere, men heller ikke bruge internettet, da dette er via telefonforbindelsen. Værst af alt var, at nødkaldefunktionen til den kommunale hjemmehjælp heller ikke længere fungerede pålideligt.

I en anden telefon kunne en computer hos TDC fortælle, at problemet ville blive løst 23.12. Ved en ny opringning kunne en menneskelig stemme ? men ikke meget mere vidende ? afkorte med et par dage og endvidere oplyse, at jeg havde mulighed for at tegne en forsikring, så fejlen ville blive rettet i løbet af et døgn, det ville dog ikke ændre den aktuelle situation, men hindre fremtidige problemer.

Hjemmehjælpen kunne tilbyde, at komme her et par ekstra gange i løbet af en dag for at se, om jeg havde lavet nogen ulykker.

En CEPOS-økonom eller bare en almindelig ihærdig liberalist ville nok kalde det skete for godt »købmandsskab« og et fint eksempel på, at det private erhvervsliv fungerer langt mere effektivt end det offentlige.

Jeg mener selvsagt noget andet.
  • fyens.dk