SIDSTE ÅR I slutningen af september fik jeg i fødselsdagsgave af et par af mine børn og svigerbørn en fuglekasse, en ganske særlig én af slagsen, nemlig en fuglekasse med indbygget kamera. Med i gaven hørte opsætning af kassen og tilslutning til vores fjernsyn.

En dag dukkede søn og svigersøn op og installerede hele herligheden. Derefter var der så bare at vente og holde øje. Så det gjorde vi, hver dag og aften klikkede vi os med fjernbetjeningen ind på vores nye fuglekassekanal. Og pludselig var den der, fuglen. Søndag d. 4. januar kl. ca. 17.30 åbnede jeg for fuglekanalen og var lige ved at skvatte ned fra sofaen i bar begejstring. Jeg råbte efter min kone, og sammen

kunne vi så iagttage en lille dunbold, der sad og puttede sig i det ene hjørne. Dér sad vi længe og nød synet af en næsten ubevægelig fugl. Det er godt nok én af de mindst action-prægede forestillinger, jeg nogensinde har set. Vi kunne ikke engang se, hvad slags det var, da billedet er i sort/hvid. Men det var småting. Senere viste det sig at være en musvit, der siden er kommet trofast hver eftermiddag og fløjet af sted igen næste morgen.

ALDRIG HAR VI set så meget fjernsyn, som vi gør nu. Vi er jo nødt til at holde øje med musvitten om morgenen, når den vågner, så nu ser vi morgen tv. Sidst på eftermiddagen sidder vi der igen og betragter ankomsten til kassen og oppustningen, altså nu også tv om eftermiddagen. Om aftenen går vi jævnligt ind på fuglekanalen bare lige for at kontrollere, at den har det godt, og selvfølgelig skal vi lige sige godnat til det lille kræ, inden vi går i seng.

Der bliver såmænd ikke ret meget tid tilbage til at se andre kanaler. Men egentlig gør det heller ikke så meget, for der er sandt for dyden langt mellem snapsene på de store danske kanaler. TV2 er fuldstændig håbløs, tåbelig underholdning aften efter aften såsom »Go?aften Danmark«, »Mit barn er sygeligt kræsen«, »Det er mig eller hunden«, »Hvem vil være millionær« og andre ligegyldigheder af samme slags. Der er lige TVFyn, men så er det da også sagt. Sælg skidtet!

DESVÆRRE PRØVER DR1 at konkurrere på laveste plan med TV2, for af én eller anden grund mener de to store danske tv-stationer, at det vigtigste er seertal og ikke kvalitet, selv om DR1 igen og igen har bevist, at kvalitet og seertal godt kan følges ad, senest med serien »Livvagterne«.

Som situationen er nu, kan jeg anbefale - hvis man altså ønsker kvalitet i fjernsynet - at se DR2 og dertil have en fuglekasse med kamera. Der er mange glimrende programmer på DR2, en kanal som tør tænke indhold og ikke hurtig popularitet. Skulle det så knibe en aften eller to, kan man let og elegant skifte over til sin egen fuglekanal.

I gamle dage havde DR1 de såkaldte »pausefisk«, nu har vi en »pausefugl«. Prøv det.