Mellemøsten
HENRIK NEDERGAARDS indlæg 20.1. om Mellemøstkonflikten er et eklatant eksempel på den danske nationalsport: At sidde trygt og sikkert i sofaen derhjemme og udtale sig skråsikkert om, hvordan de store problemer ude i verden skal løses. Han skriver nemlig:

»Det eneste svar og forudsætningen for en varig fred er tilbagevenden til grænserne før krigen i 1967.«

Det var ikke Israel, der var utilfreds med grænserne dengang. Våbenhvilelinjerne i aftalen fra 1948 var stadig i kraft, da araberne i maj 1967 forberedte et trefrontsangreb på Israel. De var nu fuldt forsynede med sovjetiske våben, så styrkeforholdet til Israel var 3 til 1 i antallet af soldater, kampvogne og fly.

DEN 14. MAJ BEORDREDE Egyptens præsident Nasser sine kampvogne og tropper ind i Sinai, efter at falske beskyldninger om israelske troppekoncentrationer nær Syriens grænse var fremsat i FN af Sovjet. Den 16. maj forlangte Egypten, at FN?s stødpude på grænsen mellem Israel og Egypten forlod Egypten. FN adlød øjeblikkeligt.

I slutningen af maj koncentreredes alle de egyptiske, jordanske og syriske hære langs de israelske grænser - de støttedes af tropper fra Irak og Saudi-Arabien. Iraks præsident Aref proklamerede: »Vi er forenede i vor faste beslutning om at nå vort klare mål: At udviske Israel fra landkortet.«

Israel forsikrede endnu engang om sit ønske om fred og appellerede til verdenssamfundet for at hindre en invasion. Stormagterne udtrykte sympati, men foretog sig intet praktisk. Israel var alene.

HVILKEN ANSVARLIG regering ville ikke i den situation søge at komme fjenden i forkøbet?

Her var det bedste forsvar et angreb og Israels overraskelsesangreb på den overmægtige fjende lykkedes fuldt ud. Israel erobrede Sinai, Samaria og Judæa samt Jerusalems gamle bydel og har siden vist sin vilje til fred ved at tilbagegive hele Sinai til Ægypten og senere Gaza til palæstinenserne.

HVORNÅR I KRIGSHISTORIEN er det før sket, at den krænkede part skal udråbes som skurken, fordi den angribende fjende led nederlag med revision af grænserne til følge?

Den israelske besættelse af Vestbredden er ikke ulovlig ifølge international ret: Sikkerhedsrådet vedtog kort efter krigen den berømte resolution 242, der indeholder en anbefaling om ved forhandling at nå til en fredelig løsning, baseret på israelsk tilbagetrækning fra en udefineret del af det besatte land, imod at Israel anerkendes af sine naboer og garanteres sikkerhed bag de aftalte grænser. Denne anerkendelse og garanti er stadig ikke opnået ? ergo fortsættes besættelsen.
  • fyens.dk