Plasticsuppen


Plasticsuppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 1997 SEJLEDE amerikaneren Charles Moore en kapsejlads i Stillehavet mellem Hawaii og Los Angeles. Han var en erfaren sejler, så han skød genvej gennem en ikke særlig besejlet del af det nordlige Stillehav, hvor der ikke er så meget vind. Tusindvis af kilometer fra land gjorde han en rystende opdagelse. Hver gang han på sin ugelange sejltur var oppe på dækket af sit skib, kunne han nemlig se, at havet var fyldt med plasticaffald. Dag efter dag sejlede han nærmest gennem en plasticsuppe, der lå i overfladen på bølgerne. Tilbage på landjorden fortalte han om oplevelsen og plasticsuppen fik hurtigt navnet »The Great Pacific Ocean Garbage Patch.«

PLASTICSUPPEN er siden vokset i størrelse og er nu arealmæssigt dobbelt så stor som det kontinentale USA. På grund af havstrømmene i Stillehavet er den permanent placeret i en position omkring 500 sømil fra den amerikanske kyst og helt over til Japan. Øgruppen Hawaii ligger midt i mellem, og deler plasticsuppen i en østlig og vestlig del. Netop kysterne på Hawaii bliver ofte forurenet med plasticaffald, når dele af suppen kommer for tæt på land. Den nøjagtige størrelse på det flydende kontinent af plastic er dog svær at udregne. Det skyldes, at plasticaffaldet i havet bliver gennemsigtigt og derfor ikke kan ses på satellitbilleder, men sejler man i området, så er der ingen tvivl om, at plasticsuppen virkelig eksisterer. Man gætter på, at helt op til ti procent af Stillehavet er dækket af plasticsuppen.

AFFALDET I HAVET kommer to steder fra. Dels bliver det ført ud gennem floderne på vestkysten af USA, og dels bliver det smidt overbords fra skibe og boreplatforme i selve Stillehavet. Alt plastic, som er produceret i de sidste 50 år og er endt i havet, flyder stadig rundt derude. Det bliver ganske vist nedbrudt i mindre dele, men det forsvinder aldrig. Det anslås, at mere end 100 millioner tons plasticaffald flyder rundt i havene. Samtidig har FN regnet ud, at over en million havfugle og 100.000 havpattedyr hvert år dør, fordi de ved en fejltagelse tror, at plasticaffaldet er spiseligt. Man har fundet injektionssprøjter, engangslightere og tandbørster i maverne på døde havfugle. Hvor mange fisk, der dør, har man slet ikke styr på. I den sidste ende udgør plasticsuppen en risiko for menneskers sundhed. De små plasticstykker virker nemlig som oplagringsplads for olie, pesticider og andre kemikalier, der flyder rundt i havet og indgår på den måde i den store fødekæde, der til sidst ender på middagsbordet hjemme hos os selv.

CHARLES MOORE, der var arving til en større formue i olieindustrien, solgte sine aktier og blev efter sin sejltur en markant miljøaktivist, der sammen med havbiologer og andre forskere forsøger at befri Stillehavet for den gigantiske plasticsuppe. Hvis der ikke sker noget drastisk, så anslår man, at plasticsuppen vil være dobbelt så stor om ti år.

Plasticsuppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce