Pensionister
Af Christen Hansen, Vestergade 18, Marstal

n I Fyns Amts Avis den 7. januar skriver folketingsmedlem Erik Bonnesen (V) (EB) om de velfærdsforbedringer, der er foretaget under den borgerlige regering.

EB nævner, at der er bygget og renoveret plejehjem og ældreboliger - helt enig, men mursten og flotte bygninger gør det ikke alene.

Nu er det da gudskelov sådan at det ikke er os alle, der er på plejehjem, og vi har som pensionister aldrig haft så mange penge mellem hænderne som nu, skriver EB og folkepensionen har aldrig været større.

Det er da sandt, at den i kroner aldrig har været større, men det skal jo ses i lyset, af det der nu engang skal betales af faste udgifter og fødevarer som alle andre, og det er ikke blevet billigere - et rugbrød er jo lige så dyrt for en pensionist, som for andre i vort samfund og her kan jeg forsikre EB om, at her er folkepensionen slet slet ikke fulgt med.

Så bliver der nævnt, at ældrecheken er sat op, jo men stadig små penge. Men det der med ældrecheken er da vist ikke en blomst, der er groet i EB?s have, eller Venstres, nej det er udelukkende Dansk Folkeparti vi kan takke for det gode, men trods alt meget beskedne beløb.

I den samme avis samme dag som EB?s indlæg, var der et andet indlæg fra en mand i Svendborg, der pludselig skulle betale otte kroner mere for en middagsret på et dagcenter. Halløjsa der røg halvdelen af ældrecheken, så lad være med at gå rundt og fortælle, at vi folkepensionister har fået flere penge mellem hænderne. Den holder ikke en meter, hr. Bonnesen.

Der nævnes, at der er lavet en undersøgelse som viser at 80-90 procent er tilfredse. Ja, det er fordi, at vi er fra en anden tid - beskedne og nøjsomme mennesker, og det er jo fordi, at vi i den ældre del af pensionisterne i hvert fald nogle af os, det meste af livet har skulle passe på hver en krone, for at få dagen og vejen til at hænge sammen.

Men nu hører vi ofte, at de kommende generationer af pensionister vil stille langt større krav til samfundet.

Men husk på EB, at vi er stadig nogle der tilhører en generation, som har haft hårdt fysisk arbejde, og ikke altid til den største løn, meget længere arbejdsdage som i dag, meget lidt ferie, nogle slet ikke, men alligevel tilfredse og lykkelige mennesker.

Jeg skal ikke prale af egne bedrifter, for de er få og små, men det er især generationer før min tid, der har skabt grundlaget for den velstand som blev opnået ved slid og sparsommelighed, som vore tiders overforbrug er ved at sætte over styr.