I august 1977 startede mine klassekammerater og jeg i 8. klasse på Byskolen. De første år havde vi gået på Færgevejens Skole, men der kunne man kun gå til 7. klasse. Færgevejens Skole var en dejlig skole, hvor eleverne kendte alle lærerne, og lærerne også kendte de fleste elever. Men omvendt var det også spændende at møde de nye lærere på Byskolen, som var en meget stor skole, hvor man absolut ikke kom til at kende hver eneste lærer.

Blandt de lærere, der fik glæden af at undervise vores klasse, var en yngre københavnsk lærer, som hed Gert. Han underviste os i orientering. Det var i de år, hvor gode, gamle fag som historie, geografi og biologi var afskaffet og erstattet af faget orientering, hvor man skulle lære lidt af hvert fra de gamle fag. Som noget af det første spurgte Gert os om, hvilke emner vi kunne tænke os at arbejde med. Det blev til en lang liste, som blev skrevet op på tavlen, og den dannede grundlag for arbejdet i orientering resten af året. Gert havde sammen med sin kone arbejdet fire år på Grønland. Det var et emne, som han aldrig blev træt af at tale om. Som ganske ung havde han også været redaktionsbud på Ekstra Bladet. Det var et andet emne, som han kunne snakke meget om.

Så gik der mange år hvor jeg ikke så Gert. I avisen kunne jeg ganske vist læse, at han sad i byrådet i Gudme, men det var jo en helt anden kommune, så det var ikke noget jeg fulgte så meget med i. Men så skete der noget, som gjorde, at jeg fik kontakt med Gert igen. Han er nemlig ildsjælen i den tværpolitiske bevægelse, der nu for anden gang kæmper for at bevare akutfunktionen på Svendborg Sygehus. Første gang blev der samlet over 60.000 protestunderskrifter, som blev afleveret i regionshovedkvarteret i Vejle. Regionsrådet lyttede fornuftigt til borgerne og besluttede, at akutfunktionen i Svendborg skulle bevares. Men så nedsatte regeringen et såkaldt ekspertudvalg, der anbefaler, at man lukker akutfunktionen i Svendborg, og til gengæld bygger et kæmpestort sygehus i Odense. Og det stopper nok ikke der, for som Gert ynder at sige, så er eksperterne først tilfredse, når vi alle sammen bliver behandlet på et stort sygehus i Hamburg.

Jeg ved, at når man får stillet spalteplads i avisen til rådighed, så skal man ikke bare skamrose tilfældige venner og bekendte, men denne gang vil jeg gøre en undtagelse. Gert har arbejdet som en hest for denne sag. Han har skullet sætte sig ind i sygehuspolitik og ? økonomi, og desuden har han skullet arbejde som blandt andet fundraiser, impresario og lydmand, foruden han har skrevet masser af breve, pressemeddelelser og andre indlæg i debatten. Der er mange andre, som har ydet en stor indsats for at bevare skadestuen i Svendborg, men Gert har været den drivende kraft.