Min Mening om ulve: Når det irrationelle menneske tager over
Af: Freekancejournalist Dorthe Kirkgaard Nielsen, Svendborg

Debatten om ulve i Danmark er blevet meget polariseret. Med to skarpe fronter over for hinanden. Dem, der mener, at ulven er længe savnet og en naturlig del af dansk natur, og dem, der mener, at der på ingen måde er plads til ulve i Danmark, og at de derfor skal skydes. Som en borger i Ulfborg i Vestjylland valgte at gøre for et par uger siden.

Selv kan jeg ikke rigtig beslutte mig for, hvilken fløj jeg tilhører. Som et normalt rationelt og meget fakta-orienteret menneske kan jeg uden problemer følge de mange fakta om, at ulven ikke gør mennesker noget. At ulven i genpulje har 99,9 procent tilfælles med vores elskede hunde, om det så er schæfer, gravhund eller puddel. At flåter er langt farligere end ulve. At hugorme er langt farligere. For slet ikke at tale om den risiko, man udsætter sig selv for ved en tur ud på vejene i en bil.

Når først det irrationelle i mennesket tager over, hjælper det absolut ingenting at hive den ene forsker frem efter den anden, der fortæller om, at ulve på ingen måde er farlige.

På den anden side kan jeg bestemt også godt følge frygten hos de mennesker, der bor tæt op ad de nytilkomne i den danske natur. Frygten, der melder sig, når familiemedlemmer i det vestjyske fortæller om en ulv, der vandrer rundt i skolegården på deres folkeskole i Ringkøbing eller en lokal dreng, der på vej til bussen bliver fulgt i hælene af en ulv. Frygten for at sende sine børn ud i skoven at lege, når man ved, at der huserer ulve i området. For når frygten først melder sig - som når man til stadighed, som jeg, må kæmpe med en frygt for de ofte mikroskopiske skabninger kaldet edderkopper, så bliver mennesket ikke rationelt. Tværtimod dybt irrationelt.

På samme måde som når mange danskere føler sig mere utrygge og fuldt og fast tror på, at kriminaliteten i det danske samfund er i kraftig stigning. Selvom statistikkerne tydeligt viser det modsatte.

Når først det irrationelle i mennesket tager over, hjælper det absolut ingenting at hive den ene forsker frem efter den anden, der fortæller om, at ulve på ingen måde er farlige. For når frygten tager over, er meget få modtagelige for fakta. I stedet ender vi med en debat om ulve, hvor jyderne er dødhamrende trætte af de dumsmarte og kloge københavnere, der til gengæld mener, at Vestjylland er det Vilde Vesten fyldt med skydegale dummernikker. Måske vi skulle vælge en ny vej. En langt mindre polariseret vej. Hvor det irrationelle menneske og frygten anerkendes, og hvor vi rationelt taler om en reel frygt som en del af debatten. For problemstillingen om ulve i Danmark er al for kompleks til at gøre den til en polariseret debat med to skarpe yderpunkter. Al for kompleks til bare at være for eller imod.