Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Min Mening: Vores rodede liv


Min Mening: Vores rodede liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Margit Ambrosen, Marstal
Billede
Debat FAA. 

På min væg ved siden af mig hænger der to billedrammer. Hver ramme har plads til tre billeder, og i fem ud af seks af disse huller, sidder små glade barnehoveder. Et billede for hvert af vores børn, taget da de var mellem 10 og 12 mdr. gamle. Her i påskedagene sagde en af børnene pludselig til mig: "Mor, jeg ved godt, vi skal have en baby mere ..."

Overrasket over sikkerheden i stemmen og tvivlen i min tanke, fik mig til at spørge: "Hvorfor?"

Svaret lød: "Men der er jo stadig en plads i rammen ..."

Ja, pladsen i rammen er der, men er der også plads i vores familierammer? Når jeg kigger mig omkring og ser, at ikke blot et eller to børn har glemt at pakke et spil sammen eller samle deres strømper op fra gulvet, men at hele fem børn har efterladt legetøj, kikserester, åbne tusser og skoletasker jævnt fordelt i stue og køkken, så er de fysiske rammer i hvert fald snart spændt ud.

Nu skal det ikke handle om, hvorvidt vi nogensinde får udfyldt det sidste hul i billedrammen, men mere om udfordringer, styrker og glæder med fem børn og to voksne på 120 kvadratmeter.

Mon ikke nogen studser over, at kikserester og åbne tusser ligger og flyder. Det var i hvert fald ikke noget jeg tillod, da jeg havde et-to børn. Jeg tillader det egentlig stadig ikke, det er bare noget, der sker ... Sker fordi jeg ikke har fem øjne, der kan se i hver deres retning. For der skal være tid og nærvær til at læse lektier med de store, mens den mindste på halvandet år frimodigt tømmer madkasserester i håb om at finde noget lækkert og åbner døre til de stores værelser og kravler op på bordet og henter tusser.

Netop dette nærvær er vigtigt for mig og vigtigt for børnene; at de bliver set med fuld koncentration hver især. Mindre vigtigt er det, trods rod og svineri, at hjemmet står klar til fremvisning 24-7. Jeg henviser gerne chokerede gæster til tavlen man møder, før man går ind af vores dør: "I cleaned the house last week, - sorry you misted it ..."

En anden udfordring kan være muligheden for det bevidste valg om, at ens børn ikke oplever de samme ting som for eksempel Legoland og Lalandia så ofte som andre, og at store dyre gaver til jul og fødselsdage ikke er en selvfølge. Det kan ind til videre særligt skabe frustration hos de store. Men samtidig får vi en god snak om penge, opsparing og prioriteter.

Selvom det til tider er surt at være så mange, at nogle ting ikke lader sig gøre, ligger der en stor værdi i fællesskabet. Vores børn mangler aldrig nogen at lege med. Det betyder ikke, at det altid er lige sjovt at lege med sine søskende, men hvor er det godt at have dem. Og sikkert er det, at hvis der på nogen måde sker uretfærdigheder udenfor hjemmets vægge, så vil de altid være der for hinanden.

Meget mere kan siges, men jeg må slutte med en af de absolut største glæder ved at være mor til fem. Det er den overstrømmende kærlighed, der går min vej. Kys og kærlige kram er det dobbelte af, hvad mange andre oplever, og det er det brændstof, der får mig til at sidde og grine og ryste på hovedet af vores til tider rodede liv.

Der skal være tid og nærvær til at læse lektier med de store, mens den mindste på halvandet år frimodigt tømmer madkasserester i håb om at finde noget lækkert.

Min Mening: Vores rodede liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.