Min Mening: Vejen til en støttestrømpe
Af: Freelance-journalist Dorthe Kirkgaard Nielsen, Svendborg

"Jeg tror, du vil have godt af en støttestrømpe. Så væsken kan komme ud ad benet, og dit sår bedre kan hele.

Sådan lød rådet fra en sygeplejerske i Hjemmeplejen i Svendborg første gang den 12. februar til min mor. Sygeplejersken gentog rådet den 15. februar, hvor hun også fortalte, at i første omgang skulle min mor have en såkaldt behandlerstrømpe hos egen læge. Og hvis den havde effekt, kunne hun så efterfølgende ansøge kommunen om en specialsyet støttestrømpe.

Hvad koster det ikke, at så mange mennesker skal involveres, når man egentlig bare kunne lade de ansatte i hjemmeplejen fortælle deres leder, at min mor har brug for en støttestrømpe.

Den 20. februar var jeg derfor med min mor til egen læge, hvor hun fik en behandlerstrømpe på benet. Det viste sig ret hurtigt, at den havde en super effekt - såvel på benet som på helingsprocessen af såret. Så både sygeplejersken og social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen og lægens sygeplejerske er enige om, at en specialsyet støttestrømpe vil være en rigtig god idé. Så det skal min mor ansøge om.

Min 78-årige mor er fritaget for digital post, eller det vil sige, jeg modtager hendes digitale post, da hun hverken har NemID eller e-mail. Så som pårørende må jeg ind på Borger.dk og ansøge om en støttestrømpe under ansøgning om hjælpemidler og forbrugsgoder. Et fem siders skema, hvor jeg både skal beskrive, om min mor er blevet behandlet/undersøgt for funktionsnedsættelsen, og hvad der helt specifikt søges om - altså en støttestrømpe. Hvor langt strømpen skal gå op mv. Så specifikke spørgsmål, at jeg bliver nødt til at ringe til kommunens hjælpemiddelafdeling for at få råd.

Da min mor ikke har mail, skal jeg derefter udskrive ansøgningen, underskrive den som pårørende og få min mor til at underskrive den. Derefter skal den sendes som brev til en postadresse i København, hvor de så scanner den ind, og efterfølgende sender den digitalt til Svendborg Kommune.

Den 8. marts modtager min mor et digitalt brev fra Svendborg Kommune om, at ansøgningen er modtaget. Heri kan man blandt andet læse, at "ansøgningen vil blive behandlet efter Svendborg Kommunes kvalitetsmål, hvilket vil sige, at ansøgninger om kropsbårne hjælpemidler forventes afsluttet indenfor tre uger og højst to måneder. Ved indhentning af yderligere lægedokumentation, kan sagsbehandlingstiden blive yderligere forlænget."

I dag har vi den 30. marts, og efter foreløbigt tre uger ved vi, at egen læge er blevet bedt om at udfylde blandt andet, hvor langt støttestrømpen skal gå op. Endnu er der ikke blevet taget mål til strømpen.

Er det kun mig, der undrer mig over, hvordan et hjælpemiddel - første gang bragt på banen af kommunens egen sygeplejerske - skal være så langsommelig og bureaukratisk at få fat i? Hvad koster det ikke, at så mange mennesker skal involveres, når man egentlig bare kunne lade de ansatte i hjemmeplejen fortælle deres leder, at min mor har brug for en støttestrømpe.