Min Mening: Spørg onkel Google


Min Mening: Spørg onkel Google

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Håndboldspiller Lasse Kronborg, Svendborg
Billede
Debat FAA. 

I gode, gamle dage spurgte man sin lærer, når der var ting, man ikke vidste, for lærerne var de klogeste i samfundet. Hvis man ikke havde en lærer i baglommen, kunne man til nøds spørge sine forældre, lidt bedre var bedsteforældrene og bedst af alt, hvis de levede, oldeforældrene. For alle ved, at alder og anciennitet er lig med viden.

Sådan tror jeg mange børn af min generation eller ældre har haft det. De ældre orakler må have haft det strålende, for hvad de sagde, var lov, og alt blev slugt råt. Ja, min lærer i børnehaveklassen bildte os engang ind, at der fandtes lyserøde elefanter, der kunne flyve. Det var som om, kildekritikken ikke var så veludviklet i vores seks-årige hjerner, og det blev da heller ikke meget bedre op gennem folkeskoleårene, til vi nåede 9. klasse. Hvis man skulle vide noget, måtte man spørge en voksen eller slå det op i en bog. Ja, det lyder nok for nogen fuldstændig vanvittigt, men man slog faktisk ting op i et leksikon, et atlas eller en ordbog.

Det blev tit lidt besværligt, og derfor var det nemmere at ty til den første mulighed med over 40 års visdom på bagen. Nogle var mere troværdige end andre, men som teenager aner du jo praktisk talt ikke, hvad der er højre eller venstre, og derfor tager man det meste for gode varer. Ofte var det uden tøven, der blev svaret på de sikkert forholdsvis ubegavede spørgsmål, men engang i mellem blev svaret flankeret af et "jeg har engang læst, at ..." og så var det i hvert fald slået fast med syvtommersøm, at så måtte det være rigtigt.

I dag er tiderne skiftet. Det er ikke længere onkel Anders, vi spørger til råds. Nej, nu er det onkel Google, hvilket både har sine fordele og ulemper. Blandt de helt klare ulemper er, at vi lærere nu ikke længere er de klogeste i universet. Og man risikerer rent faktisk at blive taget i sine røverhistorier, når man prøver at bilde Albert og Alberte i 6. klasse ind, at Harry Potter er baseret på virkelige hændelser.

Blandt fordelene er, at viden nu er så nemt at komme i besiddelse af, som at klø sig et vist sted. Men ligesom da onkel Anders sagde "det har jeg læst et sted", og det nok skulle tages med et gran salt, eller i hvert fald dobbelttjekkes for facts, er det også en jungle at få verificeret den viden, som man opnår på nettet i dag.

For hvem er det egentligt, som står bag siderne, hvor vi får vores viden? Wikipedia, som er et af de mest benyttede opslagssites, er skrevet af brugerne selv. Så her kan onkel Anders reelt stadig sidde og dele ud af sin tvivlsomme viden, mens det bliver slugt råt af ukritiske brugere.

Google har lige offentliggjort de 10 mest stillede spørgsmål til søgemaskinen det sidste år. Og her finder man faktisk ud af, at der reelt er en del gode og samfundsrelevante spørgsmål, som for eksempel "hvad er lockout?", "hvor er der vandingsforbud?" og "hvad er GDPR?". Mens mere tvivlsomt intelligente spørgsmål som "hvornår kommer "Date mig nøgen" på dansk?" og "hvad er klokken i Miami?" også florerer på listen.

Internettet og onkel Google er kommet for at blive og gudskelov for det. For det gør mange ting nemmere, men det lægger også et ansvar på forældre og læreres skuldre, om at lære vores børn og unge en sund kildekritisk stillingstagen. For så må jeg nok desværre indrømme, at onkel Google ved mere end selv den tidligere klogeste i samfundet: læreren.

Man risikerer rent faktisk at blive taget i sine røverhistorier, når man prøver at bilde Albert og Alberte i 6. klasse ind, at Harry Potter er baseret på virkelige hændelser.

Min Mening: Spørg onkel Google

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce