Min Mening: Moralens og etikkens forfald i det danske sundhedsvæsen


Min Mening: Moralens og etikkens forfald i det danske sundhedsvæsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Læge Iza Alfredsen, Ærø
Billede
Debat FAA. 

Læn dig tilbage og nyd en god fortælling om, hvorfor det offentlige sygehusvæsen er på randen af opløsning. Skæbner flettes ind i hinanden, og selvom de hver for sig ikke er skyld i forfaldet, så illustrerer de godt, hvorledes pengene bruges forkert, og de ordentlige medarbejdere forsvinder, når anløbne ledelser får lov til at hærge i fred.

I 2011 blev Henrik Villadsen sygehusdirektør for OUH. Siden 2007 havde han metodisk malket sin arbejdsplads Sygehus Sønderjylland for millioner. Samtidig med underviste Henrik i god ledelse, således fremtidens ledere i sygehusvæsenet kunne opsuge lidt af hans essens. Hans bijobberi gav i årene små fem millioner ved siden af hans milliongage som sygehusleder.

Desværre forhindrede hans nye arbejde som direktør på OUH ham i at godkende udbetalinger til ham selv, hvilket førte til, at overlæge Michael Hansen opdagede bedrageriet. Selvom Michael Hansen loyalt indberettede misbruget af offentlige midler, fik sagen ingen konsekvenser for Henrik Villadsen. Michael Hansen kom, som beskrevet i blandt andet denne avis, imidlertid til at blive straffet hårdt for sin ærlige og dygtige indsats.

Jeg forudser, at ledelsen vil få en let gang på jord fremadrettet. Det gælder om at slå hårdt første gang, hver gang. Nu er der ingen på OUH, der kan være i tvivl om, at hvis de opdager bedrageri, trusler mod patientsikkerheden eller andre alvorlige hændelser, så skal de holde deres mund.

Mens Henrik Villadsen således malkede kasserne i Region Syddanmark tog svendborgsagen sin begyndelse. Yngstemand på en afdeling, hvor overtrædelser af arbejdstidsregler og manglende supervision, var hverdag, fordi riget fattes penge.

Det skulle gå galt. Og det gjorde det. En patient døde i det kaos, der herskede i akutafdelingerne.

Herefter gik sagen opad i systemet. Om Henrik Villadsen, der var direktør for det hele, har hørt om den, ved jeg ikke, men han har formentlig mærket jorden brænde under sig og allerede tre måneder før sagens begyndelse, fik han nyt arbejde, og sagen landede på den nuværende ledelses bord.

Svendborglægen fik ingen opbakning, og hverken arbejdsgange eller retningslinjer blev ændret før sagen ramte mediemøllen i 2017.

Da jeg meldte ud om de dårlige arbejdsforhold i pressen og sagde #DetKuHaVæretMig, meddelte OUH-ledelsen, at det var urigtigt. Jeg løj simpelthen.

Heldigvis kunne journalisterne dokumentere via rapporter, at arbejdsforholdene var elendige, da svendborglægen og jeg arbejdede der.

Så måtte ledelsen på OUH hårdt presset af fakta medgive, at det, de mente var, at det i hvert fald var bedre nu.

Desværre viste det sig, at arbejdsforholdene var blevet yderligere forringet, siden vi arbejdede der.

Ledelsen gik vist igen den tunge gang. Det de i virkeligheden mente var ...

Ingen husker det mere.

Ledelsen på OUH havde brugt det meste af tiden på at distancere sig fra svendborglægen. Hun var efter deres opfattelse en læge, der ikke var dygtig nok og måtte derfor tage den straf, der kom. Ledelsen ville ikke sådan holdes ansvarlig for noget, den havde ansvaret for.

Men med #DetKuHaVæretMig-kampagnen ændredes stemningen, og ledelsen blev afkrævet svar.

De hævdede i en offentlig meddelelse, de havde støttet svendborglægen, men måtte straks undskylde, da de blev anmodet om dokumentation. Det, ledelsen mente, var, at de havde tænkt på at støtte hende. Men det var blevet ved tanken. Således godt fra land følte ledelsen sig kaldet til endnu en offentlig udtalelse.

I medierne brystede de sig således af, de havde handlet på svendborgsagen, og at alt var godt.

En overlæge på OUH, Kristian Rørbæk Madsen, gik modigt offentligt i rette med dem. De havde ikke handlet, og han havde dårlige nyheder fra den virkelige lægeverden. Papirvirkeligheden ville han ikke acceptere.

Ledelsen var nødt til at finde sig i, at medierne og andre, de ikke umiddelbart havde hånd og halsret over, kritiserede dem, men Kristian Rørbæk Madsen besluttede de sig for at true til tavshed.

Kristian blev herefter kaldt til kammeratlige samtaler med det formål at lukke munden på ham. Det lykkedes efter to holmgange. Efter første holmgang meldte Kristian dog ud, at de forsøgte at give ham mundkurv på.

Ledelsen mente bestemt ikke, de havde til hensigt at knægte hans ytringsfrihed, men de endte med at måtte undskylde offentligt, alene fordi Kristian havde skriftlig dokumentation.

Efter anden holmgang blev Kristian tavs.

I 2016 ulmer det også mellem ledelse og læger på Sygehus Sønderjylland.

Lederen læge Karsten Bech har udskudt 200 kræftkontroller af patienter for at spare penge. Lægerne på sygehuset raser, fordi det er patientfarligt og mod enhver retningslinje at udskyde de planlagt kontroller. Patienterne må indkaldes på ny, men allerede der er Karsten Bech på vej mod en ny stilling. Han virker måske som en udefrakommende forstyrrelse i gennemgangen, men han bliver helt central i svendborgsagen med hans aggressive ageren i sagen.

Hvad fik sagerne af konsekvenser?

Henrik Villadsen gik direkte fra sin lukrative direktør stilling på OUH til en ligeså god stilling som sygehusdirektør i region Sjælland. En stilling han forlod for nylig med 2,9 millioner kroner i aftrædelsesgodtgørelse, fordi der manglede 130 millioner i budgettet. Jeg siger jo ikke, han selv har stukket dem i foret, men Region Sjælland skulle måske have tjekket hans baggrund lidt grundigere, inden de gav ham ansvaret for økonomien.

Han har i øvrigt undervist i god ledelse for Region Syddanmark indtil for et års tid siden og er medforfatter til en bog om netop dette emne. Lad os håbe det ikke er flittige studerende, han har haft.

Michael Hansen, manden, der opdagede bedrageri og drog omsorg for de skattepenge Henrik Villadsen grådigt stak i lommerne, blev fyret for illoyalitet overfor ledelsen.

Svendborglægen arbejder ikke som læge på grund af sagens personlige omkostninger.

Karsten Bech gik direkte fra sin patientfarlige udskydelse af 200 kræftkontroller til en stilling som sektionsleder i styrelsen for patientsikkerhed. Han havde dårligt fået foden indenfor, før han udtrykte sin store tilfredshed med at svendborglægen blev dømt, men svær utilfredshed med, at bagvagten gik fri.

De 200 patienter hans fejl berørte er vel også så stort et tal, at det nærmere er triviel statistik end egentlig lægelig fejl. Nu sidder han nidkært og vogter over læger, der begår småfejl. Betryggende for patienterne, han ikke har direkte patientkontakt, foruroligende for læger og patienter, at han sidder som garant for patientsikkerhed.

Kristian Rørbæk Madsen blev indkaldt til kammeratlige samtaler og set som et problembarn og hængt ud som sådan af OUH-ledelsen. Han er desværre død.

Politikerne troede på ledelsen i forbindelse med Henrik Villadsens bedrageri, Svendborgsagen og senere den uskønne kamp for at få Kristian Rørbæk Madsen til at tie.

En form for skamstøtte over offentlig ledelse sidder endnu på OUH.

Jeg forudser, at ledelsen vil få en let gang på jord fremadrettet. Det gælder om at slå hårdt første gang, hver gang. Nu er der ingen på OUH, der kan være i tvivl om, at hvis de opdager bedrageri, trusler mod patientsikkerheden eller andre alvorlige hændelser, så skal de holde deres mund.

En lægefejl er utilgivelig. 200 er statistik og kan bortforklares.

Til enhver leder med en dårlig sag, står der en endnu bedre lønnet stilling klar, inden sagen rammer medierne.

Offentlig ledelse består primært i at få medarbejderne til at tie og i øvrigt forsøge at uskadeliggøre, pålægge tavshed eller fyre enhver medarbejder, der påpeger problemer. Problemerne skal ikke løses.

Kære politikere, I har lige præcis de hospitalsledelser, I har fortjent. I har passivt set til, mens gode folk gik til i sumpen af elendig og amoralsk ledelse. I har accepteret urimelige fyringer, mundkurve og udhængninger i medierne.

De dårlige ledere har malket jeres kasser og nedbrudt medarbejdernes tillid til det offentlige sygehusvæsen.

Og vi har præcis de politikere, vi har fortjent. Ud til stemmeboksene, gør det godt, gør det hver gang, og giv det mening.

Fælles for alle afsløringer ovenfor er, at hvis vi ikke havde haft journalisterne på aviserne, så havde ingen af os hørt om det.

Læs avisen. Det kan jo være, du bliver klogere. Tak for denne gang. Det har været en fornøjelse.

Min Mening: Moralens og etikkens forfald i det danske sundhedsvæsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce