Min Mening: Lidt om natur, hunde og poesi


Min Mening: Lidt om natur, hunde og poesi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Cand.mag. i kultur og formidling Lone Kramer, Løgeskov, Stenstrup
Michael Bager
Debat FAA. 

Klummeskribent keramiker Knud Pedersen skrev så smukt her i slutningen af oktober: "Vores livline til naturen og til hinanden er ikke kun sommerfugle, grøftekanter og levende hegn, men også poesi, filosofi og samtale."

Vi er en del af naturen, men begrænser den med effektive dyrkningsmetoder og monokulturer, der levner meget lidt plads til dyr og insekter. Og når ulv og vildsvin søger hertil, ønsker vi at udrydde dem. Jeg er helt med på, at mange vil finde byboens eller mit natursyn romantisk. Jeg er opvokset på landet, og bor her igen med en stor have omkranset af braklagte marker, hvor jeg kan nyde fugle, pindsvin, sorte egern, ræv, dådyr og lækat. Min nabo med høns og ænder ønsker ræven bortskudt, som den jyske fårebonde ønsker ulven skudt. Det er altid trist, når man mister husdyr til naturen, men har vi mere ret til kloden end den vilde natur?

Min bror bor oppe i de svenske skove i det nordlige Wärmland, hvor der både findes ulv og bjørn. Han har netop mistet deres lille glade Jack Russell-terrier til en kongeørn. Det sker én gang årligt, at en ørn dræber en hund i Sverige. Det er naturligvis til stor sorg for ham og børnene, og hvis ikke ørnen var fredet, ville han nok føle sig fristet til at skyde den.

Men er det i sidste ende ikke en illusion, at vi kan styre naturen totalt? Vi bor i et af verdens smørhuller også vejrmæssigt set. Vi er sjældent eller aldrig udsat for orkaner, tyfoner, oversvømmelser, tørke, jordskælv, vulkanudbrud eller tsunamier af livstruende karakter. Når man er tæt på naturkræfterne for eksempel i en storm eller ved havet, kan man opleve lidt af den ydmyghed over for naturen, vi har glemt i vores del af verden. Men ydmygheden og taknemligheden kan man også opleve i mødet med de små naturundere, hvis man giver sig tiden til at tage dem ind. Som Knud Pedersens fine beskrivelse af mødet med sommerfuglen Det Hvide C.

Ramus Nikolajsen skriver i digtet "Sangstrup Klint 25.december 2013" fra digtsamlingen "Tilbage til unaturen" om en gåtur ved havet med hunden: "[...] Og jeg har/ en følelse af at havet,/ der hæver sig op, eller rejser/ børster, hver gang det nærmer sig/ land, er et levende væsen,/ at det ånder. Plet-Bernhard må/ have registreret noget// tilsvarende, han begynder/ i hvert fald at knurre, rejser/ sig så og går de få skridt frem/ til vandkanten og begynder/ at gø. Og det er så det, jeg/ kan ikke sige det bedre/ end Plet-Bernhard gør det her på/ stranden, hvor han gør af havet."

Min nabo med høns og ænder ønsker ræven bortskudt, som den jyske fårebonde ønsker ulven skudt. Det er altid trist, når man mister husdyr til naturen, men har vi mere ret til kloden end den vilde natur?

Min Mening: Lidt om natur, hunde og poesi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce