Min Mening: Kunstens nødvendighed


Min Mening: Kunstens nødvendighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Peter Brusendorff, Tåsinge
Peter Brusendorff
Debat FAA. 

Standardtilgangen til indlæring i vores uddannelsesinstitutioner er lineær.

Ligesom en GPS, der viser vejen fra A til B, stiller skolen et resultat op, der skal nås. Udgangspunktet er elevens uvidenhed, og med resultatet givet er undervisningsforløbet den kortest mulige vej fra 0 til færdigt resultat, det vil sige elevens tilegnelse af slutresultatet. Det være sig matematiske resultater, historiske begivenheder, og så videre vi starter fra A og når B hurtigst muligt, effektivt, målbart, Excel-egnet.

Men det er ikke sådan, livet er. Livet er ikke en linje, som vi følger. Livet er et megamolekyle, der roterer i rummet og bevæger sig i tiden. Rykker man på et element forrykkes mange forbindelser, og mange relationer bliver anderledes. Man kan ikke tage et element i et molekyle og skifte eller ændre det uden at hele udseendet og effekten af helheden ændres.

Det lærer vi ikke i skolen. At anskue og vurdere i tid og rum, at genkende strukturer og mønstre, bevægelser og kombinationer fra et fag til et andet og fra en sammenhæng til andre - det er ikke en del af programmet. Og dog er det selve det livet, vores sociale væren, og vores medmenneskelige kontakter, er opbygget af. Det er de ting, vi skal kunne kende, for at kunne begå os imellem hinanden. Det er også de ting, vi skal kunne arbejde med i samfundsmæssige, klima- og ressourcerelaterede sammenhænge.

Det er her kunsten kommer ind i billedet.

Teknik er godt, at kunne vise vejen fra A til B er praktisk, og nogle ting skal jo læres. Når det er sagt, er tilliden til genkendelse og udvikling af mønstre, følelser og fornemmelser, det der rykker verden videre og os mennesker sammen.

Det er det, der er grobund for forståelse, tolerance, empati og nysgerrighed. Det er det kunsten dyrker. Rummet, hvor vi ikke kommer "derhen" i en fart, men ser alle de veje og stier, der fører i den retning. Der hvor vi sanser storheden i at kunne bevæge os minimalt fysisk, men i uendeligheder mentalt.

At fatte og sanse hele den struktur vi er en del af, selv om den er svær lige at forklare. Men forklaringen er kunstens - og vores opgave er fordomsfrit at se, høre, tro på, acceptere og give gyldighed til de udsagn, kunsten kommer med. Ikke fordi de skal være krystalklare og datadefinerlige, men fordi kunsten er hjertets sprog og det trænger til at blive opgraderet til samme gyldighed som matematiske formler og regnearksnøjagtigheder.

Fordi livet er sådan. Fordi det er det sted, vi kan vokse sammen uden at voldtage de fysiske rammer, jorden giver os. Fordi det er her, vi kan udvikle os og møde fremtiden med glæde, spænding, fælles sprog og hver især komme til orde. Med hjertets sprog og kunstens rum som ramme og scene for vores ageren.

Det burde være grundlaget for den nye folkeskolereform - for sådan en kommer der vel snart?

Det er det, der er grobund for forståelse, tolerance, empati og nysgerrighed. Det er det kunsten dyrker.

Min Mening: Kunstens nødvendighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce