Min Mening: Jylland mellem tvende Have
Af: Keramiker Knud Pedersen, Bagenkop

"Lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomster myldre milevidt. Skynd dig, kom! om føje år heden som en kornmark står."

Citatet er fra H.C. Andersens uforglemmelige digt: Jylland mellem tvende Have (1859).

Jeg kan ikke læse disse linjer uden at høre P. Heises melodi for mit indre øre, og ved derfor heller ikke, om det er det musikalske eller det billedmæssige, der gør, at hver gang, jeg er i Jylland, hører jeg de vers sunget i mig.

Jylland mellem tvende Have

For et års tid siden startede Esben Lunde Larsen (miljø- og fødevareminister) en voldsom debat, da han hævdede, at en kornmark er natur (debatten blusser jævnligt op og får stadig sindene i kog).

Selvfølgelig er marken natur. Alt er sådan set natur. Mennesker, byer, landeveje, skove og flyvemaskiner er en del af den altomfattende natur. Hvis vi ser sådan på det. Men for biologer, og for de fleste andre, er natur langt mere - og noget helt andet - end en dyrket kornmark. For en biolog er en kornmark en biologisk ørken, der totalt mangler den vilde naturs magi, mangfoldighed og liv. En kornmark har ikke anden værdi end, hvad der kan gøres op i penge.

Nøjagtig sådan så H.C. Andersen også på det, da han skrev sit digt: Skynd dig at komme til Jylland og gå ud på heden, mens tid er. Den skønhed, du finder her og nu (1859), er væk om et par år, så er det bare en kornmark, du ser. Og man må ikke gå tur i en mark.

Jeg forestiller mig, at H.C. Andersen så et pragtfuldt persisk tæppe for sig, da han beskrev lyngen. Så det gør jeg også. Og jeg ser også det umådelige tab af skønhed, da heden blev opdyrket, og føler den samme tristhed, som H.C. Andersen gjorde.

Men sådan så vi ikke på det, da jeg var barn. Dengang så vi fremskridtets skønhed, når vi i skolen sang "Jylland mellem tvende Have", og vi følte os stolte over, at mennesker kunne opdyrke den genstridige hede og få noget nyttigt ud af den. Noget, der kunne gavne os. Hvad gavn har vi af en hede, der bare ligger der? Vi kan jo ikke leve af skønhed? Vel?

Det var denne ældgamle debat, Esben Lunde Larsen sparkede nyt liv i med sine spidse sko. Måske vel først og fremmest for, at befolkningen skulle diskutere noget andet end regeringens ynkelige naturvisioner. Fjern fokus. Det er en gammel tryllekunstnerfidus, som politikere også bruger. Ikke ved at narre vores øjne, men ved at narre vores ører og hjerne, så vi ikke opdager, hvad der virkelig bliver sagt.

Ministerens sprog bliver brugt til at skjule, at vi skal beskytte de sårbare naturåndehuller, der endnu findes, hvis vores børn og børnebørn skal kunne trække vejret frit og frejdigt. Så hvis vores efterkommere også skal kunne opleve naturens uendelige skønhed om føje år, må vi sørge for, at der overhovedet er noget tilbage af naturen til den tid.

Vi skal være her alle sammen, men kornmarkerne skal for min død ikke tage hele pladsen.