Min Mening: Imagine
Af: Peter Brusendorff, Tåsinge

Jeg ville jo bare hjælpe. Den sætning ligger bag de fleste af verdens større og mindre katastrofer: Jeg ville jo bare hjælpe. Hjælpe hvem, med hvad, til hvad, og var der overhovedet nogen, der spurgte om hjælp?

Det, vi kalder Det arabiske Forår, var en drøm hos vestens fredselskende, konfliktskyende gruppe af venlige og velmenende velhavere. Vi ville hjælpe de uuddannede, undertrykte og frihedshungrende masser langt væk fra vores grænser.

At vores unge mænd skulle ligge under en brændende sol, mens de kalder på deres mor langt væk og ser livet sive ud i sandet. Hvorfor? Vi ville jo bare hjælpe.

Det, ingen gav nogen opmærksomhed i vores trygge afdeling af begivenhederne, var den kulturelle forskel, der er mellem os og de klanbaserede samfund i Nordafrika og Mellemøsten. Ingen ville se de slet skjulte agendaer hos både såkaldte venner og fjender, for slet ikke at tale om de våbenproducerende, der slet ikke har den skelnen, de har jo kun venner.

Resultatet viste sig at blive et uhyrligt destabiliseringsprojekt. Massiv oprustning, terror, ødelæggelse og fortsat krigsførelse i områderne. Uhyrlige fortjenester til de, der leverer kanonerne, og starten på en omfattende folkevandring.

Selv Danmark er trådt i karakter som krigsførende nation. Noget hele nationen ville have erklæret utænkeligt efter 2. Verdenskrig. At vores unge mænd skulle ligge under en brændende sol, mens de kalder på deres mor langt væk og ser livet sive ud i sandet. Hvorfor? Vi ville jo bare hjælpe.

Jamen, hvad skal vi så gøre? Vi skal melde os ud af krigen - nu. Indrømme at vi har taget fejl. Foreslå andre konfliktløsninger. Vi skal "svigte" USA og sige nej til deres verdensomspændende aggressioner under demokratiets banner. Kræve af vores samarbejdspartnere, at de opfører sig i overensstemmelse med vores fælles vedtagelser om menneskerettigheder, menneskeværdigt. Vise respekt og kræve respekt.

Jamen, vi kan ikke bare melde os ud af en krig. Hvorfor ikke? Hvem har lige sagt det? Krig er noget lort og løser ingen konflikter. Det gælder globalt. Nationer imellem. Religioner imellem. Naboer imellem. Familier imellem. Mennesker imellem. Krig løser ingen problemer.

Den eneste hindring for at gøre verden til et fredeligt sted er lige mellem ørene på dig og mig. Det er her vi må sætte ind. Vi kunne starte med at vedtage, at alle konflikter skal løses ikke-voldeligt.

Paragraf 1. De ledere, der ikke kan tale sig til rette i en konflikt, afsættes.

Paragraf 2. Suppleanterne overtager forhandlingerne. Hvis de ikke kan blive enige træder paragraf 1 i kraft.

Sådan fortsætter man indtil den sunde fornuft har sejret. Og i al fredsommelighed: Nu da vi kan skabe robotter, der taler sammen, er det vel på tide, at vi også selv forsøger os med det.