Min Mening: Hvad skal vi dog på Mars?


Min Mening: Hvad skal vi dog på Mars?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lærer Thomas Mathiasen, Svendborg
Michael Bager
Debat FAA. 

I sidste uge fulgte der med denne avis et tillæg, som indeholdt en artikel om den 39-årige dansker, Christian Ohlendorff Knudsen. Han drømmer om at rejse til Mars.

I artiklen siger han, at han er villig til at opgive sin tilværelse på jorden for menneskehedens skyld. For ham handler det om at give noget tilbage til det samfund, som vi alle nyder godt af. Næsten ethvert afsavn vil være anstrengelserne værd, hvis andre mennesker kan få glæde af hans indsats.

Det lyder heroisk. Vi andre skal vel være taknemmelige, men han skal nu ikke regne med mig i forreste række af gratulanter. Hele projektet forekommer mig fuldstændig absurd. Hvorfor vil man dog forlade jorden for altid og begive sig 225 millioner kilometer væk til en fremmed planet, hvor man skal tilbringe 20-30 år i en oppustelig beboelsesbase? Turen vil indebære et halvt års transport i en rumkapsel til den røde planet, og rejsen er uden returbillet.

Jeg gentager: Det er absurd.

Heldigvis er tidspunktet for Mars-rejsen forbundet med stor usikkerhed. Den planlagte afsendelse i 2031 kan sagtens blive udskudt, mener eksperterne. Måske går der 25 år, inden man kan sende folk afsted. Men indtil videre er det planen, at 100 kandidater skal ansættes til fuldtidstræning med løn i minimum ti år. Blandt denne gruppe skal de kommende Mars-boere udvælges. Det er en dyr form for beskæftigelsesterapi.

Retfærdigvis må man medgive, at månelandingen i 1969 var en teknologisk landvinding. Mange af de ting, som gør hverdagen nemmere for os i dag såsom computere, satellitter, mobiltelefoner og GPS-teknologi, har deres udspring i det arbejde, der førte op til Apollo-projektet. Men astronauterne dengang vendte tilbage til Jorden. De skulle ikke rådne op ude i verdensrummet.

Hvem skal betale for uhyrlighederne? Det er der sikkert op til flere tossede rigmænd som gerne vil. Ellers bliver det formodentlig igen stormagternes militær, der skal stå i spidsen for galskaben. Ligesom det var med månelandingen. Men almindelige, fornuftige mennesker vil spørge sig selv, om alle de mange penge ikke kunne gøre gavn andre steder?

Havde man brugt pengene på noget fornuftigt, kunne man måske have mangedoblet produktionen af sunde fødevarer på en ansvarlig måde. Måske kunne man afskaffe smitsomme sygdomme, som tager livet af folk i hele verden. Måske kunne pengene bruges til at udvikle verden i retning af sund fornuft og social retfærdighed. Måske kunne man forhindre, at vores klode kollapser.

Endelig tænker jeg på, hvad den lange rejse og udsigten til at leve fuldstændig isoleret på en fjern planet sammen med tre andre mennesker resten af livet betyder for de involverede menneskers psykiske tilstand? Hvad nu hvis en af dem går amok og slår de andre ihjel? Så er pengene spildt, og på Mars vil der sidde en gal morder, som ikke kan blive straffet.

Hvad nu hvis en af dem går amok og slår de andre ihjel? Så er pengene spildt, og på Mars vil der sidde en gal morder, som ikke kan blive straffet.

Min Mening: Hvad skal vi dog på Mars?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce