Med bue og pil


Med bue og pil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da jeg var barn, var jeg ret god med bue og pil. En gang ramte jeg min lillebror i kinden med pilen, den sad der et øjeblik svirpende, kunne jeg se med mit tilbageholdte åndedræt, så faldt den til jorden.

Et rigtig godt og præcist skud!

Han hylede og løb blødende hjem og sladrede. Jeg husker ikke, hvad straffen blev, den druknede i stoltheden over kammeraternes ros, da de beundrende udbrød:

"Hvor var det flot, at du kunne ramme uden om øjet!"

Der gik nogle dage, så talte min bror til mig igen, efter at jeg diskret havde forklaret ham, at det var et uheld, i virkeligheden skød jeg efter en af kammeraterne, som han ikke kunne udstå, og så var han glad igen. Han har stadig et ar på kinden - eller også er det fra den gang, han rullede ned af trapperne fra første sal med en saks i hånden, bare fordi jeg havde sagt Bøh.

Det kan man jo sige, han selv var ude om - det sagde jeg også - men i dag var jeg nok blevet tvangsfjernet, fordi han var yngre end mig og jeg derfor burde være klogere.

Som om visdom har noget med alder at gøre, spørg bare Helle Thorning-Schmidt ...

Egentlig havde jeg glemt alt om den sag, men så var det, jeg læste om kampene i Indonesiens Papua-region 3200 km. nord for Jakarta, hvor fire medlemmer af to rivaliserende stammer i denne uge blev dræbt med bue og pil, mens 45 andre blev såret på en enkelt dag.

Ingen ved, hvad de slås om, men kampen har varet nogen tid. De begynder om morgenen, så går krigerne hjem til frokost, så slås de videre om eftermiddagen, mens pilene fløjter om ørerne, indtil aftensmaden står på bordet, så går de igen hjem og spiser.

Derefter ser de nok tv-avisen og falder i søvn ligesom os andre, når Reimer Bo sidder der så bedrevidende - eller når vi får for meget af hende skrappedullen, jeg aldrig kan huske hvad hedder, som forleden i den forskruethed, tv-studieværter så tit rammes af, kaldte Garnisons Kirke i København "Garnisåånnngs Kirke" med fransk accent, fint skal det være ...

Og næste morgen genoptager de så (jeg er nu tilbage ved stammerne i Indonesien, undskyld sidespringet!) kampene, og lader flitsbuerne synge og pilene suse.

Det plejer at vare nogle uger, indtil begge stammer har lidt lige store tab, så får politiet stoppet kampene, og så er der fred indtil næste gang ...

Ikke sandt! Krige på det plan forekommer, menneskelivene til trods, også lidt hyggelige, det minder lidt om den politiske kamp, som udspilles i Danmark i disse uger.

For mange fornemmer, at det valg, der hele sommeren blev varslet forgæves til september, måske kommer i november - selv om kun få tør spå om det denne gang, man må jo værne om renommeet som spin- og spåmand, og skyder man forkert to gange i samme sæson, risikerer man at miste de velbetalte job på tv-kanalerne ...

Men at Christiansborg ikke tør se bort fra muligheden fremgår af, at man i denne uge hentede en stinker frem, da Politiken med nogle af Miljøministeriets tidligere miljøeksperter som kilde kunne afsløre, at den nuværende regerings forhenværende miljøminister har blæst på deres meninger om menneskeskabte klimaforandringers trusler mod verdenssamfundet.

Intet mindre!

Ikke i dag eller i går, men i en pjece, han udgav i 2004, altså for tre år siden, hvor han ikke tog alt det med, de havde sagt han skulle, fordi det ville koste en hulens masse penge til kloakker ude i kommunerne ... Det forekommer lidt sent, at en fæl forbrydelse først afsløres tre år efter, den er udøvet, og der påhviler de hidtil tavse eksperter et stort ansvar, hvis minister Hans Christian Schmidts synd har haft de fatale følger, den socialdemokratiske miljøordfører, Torben Hansen, påstod, da historien slap ud:

At havde regeringen hørt på eksperterne, kunne vi have undgået de store oversvømmelser ved danske kyster i sommer, så havde kommunerne nemlig lagt et splinternyt kloaknet lige med det samme, og så var intet ondt sket.

Det tjener dog Seidenfadens avis til ære, at den selv gjorde opmærksom på, at de samme advarsler blev fremsat i 1990'erne - under Nyrup. Men at de heller ikke der blev taget så alvorligt, at man skrev det ind i pjecerne, for Nyrup havde også andet at bruge pengene til, og der er ikke mange stemmer i kloakker ...

Jeg skal ikke gøre mig klog, når eksperterne er uenige, og det var de, i hvert fald mente nogle statsretseksperter, at der ikke var noget at komme efter, mens andre syntes, sagen var på grænsen af det acceptable, og dermed vil de, når der ikke kan vrides mere ud af den historie, rykke tilbage til start, så får de 200 kroner, og så kan de finde på noget andet.

Min husmandsfornuft tilsiger mig, at der nok bare er tale om, at den himmelske hærskare af politisk korrekte miljøeksperter, som Svend Auken i en halv snes år samlede i sit miljøimperium, nu har fået nye job, så de endelig tør give udtryk for de frustrationer, der altid opstår, når ens ord ikke længere er lov, fordi den nye chef har andre præferencer end den gamle ...

Jeg funderer på, hvordan Danmark ville have set ud, hvis vi havde fulgt alle miljøeksperters anbefalinger gennem tiderne - det kan ende med, at Connie Hedegaard en dag bygger tre vindmøller på højde med Rundetårn - gange fire - hjemme i sin egen valgkreds! Indtil hendes efterfølger vælter dem igen, fordi der er kommet ny forskning ...

Siden videnskaben midt i 1800-tallet indså, at mennesker og natur ofte er på kollisionskurs, har forskningen igen og igen ændret signaler - derfor er jeg ikke sikker på, om havet omkring Danmark i år 2100 stiger med seks eller med 60 centimeter eller måske med seks meter. Så jeg har besluttet at se tiden an, Al Gore eller ikke Al Gore.

Og mens danske politikere rendte rundt og skød med bue og pil, blev der andre steder i verden kæmpet med rigtigt krudt, kugler og computerstyrede missiler, og i Lissabon vedtog de rigtige statsmænd en ny EU-traktat. I kølvandet sagde rygtet, at der nu er folk derude, der arbejder for at få Anders Fogh valgt til præsident af Europa!

Nyrup støttede det varmt. Der er ingen grænser for, hvad en opposition vil gøre for at slippe af med en statsminister. Og hvem ved - måske kan Nyrup så få en ny chance. Hvis visdom alligevel har noget med alder at gøre ...

Med bue og pil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce