Fyns Amts Avis mener: Luk ikke flere skoler
Af: Troels Mylenberg , trmy@fyens.dk

Man kan roligt her i en kommunalvalgstid huske på, at driften af landets folkeskoler er funderet i vores kommuner. Det er kommunerne, der åbner og lukker skoler. Kommunerne, der ansætter ledere og lærere, kommuner der sætter penge af til renovering både af bygninger og indholdet i skolen.

Selvfølgelig drives folkeskolen lovgivningsmæssigt fra Christiansborg, hvor politikerne gennem mange år har haft folkeskolen som en kær kampplads. Men det er ude i kommunerne, konsekvenserne drages, hvor beslutningerne tages, og hvor det berører os alle.

Kommunerne har mange vigtige opgaver, og det er ikke en konkurrencen om, hvad der er mest vigtigt - ældrepleje eller daginstitutioner, folkeskolen eller fortovsrenovering - men skolen er nok det, der berører flest mennesker mest.

Derfor er det også helt på sin plads, at vi her tre år efter implementeringen af den nye skolereform og midt i en kommunal valgkamp ser nærmere på, hvad kommunerne så rent faktisk har drevet folkeskolen til. Det er meget forskelligt, naturligvis - kommunerne er ikke ens. Men der er fællestræk. Et af dem, at vi de senere år har fået færre skoler. Stort er godt, synes man i mange kommuner, eller i hvert fald er stort billigere end småt.

På få år har kommunerne nedlagt cirka hver fjerde folkeskole, og det gode spørgsmål er naturligvis, om de tilbageværende skoler så er blevet bedre af den forandring. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man måler, og svarene er mange. Samtidig med at antallet af kommunale skoler er faldet, er antallet af elever, der går på privat- og friskoler steget, hvilket enkelte partier ofte vælger at problematisere.

Det er hverken retfærdigt eller korrekt. Frie og private skoler er en kæmpe gevinst for samfundet og ikke en konkurrent, der gør folkeskolen dårligere. Hvis folkeskolen er blevet dårligere, er det kommunernes eget ansvar, og lukningen af de mange skoler og centraliseringen af mange andre er mange steder udtryk for helt forkerte beslutninger - ny skolereform eller ej.

Nærhed er for langt de fleste af os en stor værdi, at skolen samtidig er et lokalt samlingspunkt og opfylder mange andre formål end alene undervisning i dagtimerne er ligeledes åbenlyst. Det burde i hvert fald være det. Besparelsen på lukningen af en lille skole er i mange tilfælde ædt op af den negative påvirkning en skolelukning kan have på et lokalområde.

Der er grund til at kæmpe for skolerne - ikke mindst de små og de nære. Kommunernes udfordring med folkeskoler er ikke spørgsmålet om, hvorvidt en skolereform har gjort skolen bedre eller værre. Det er heller ikke tilstedeværelsen af private og frie skoler. Men i stedet den kortsigtede lukningsbølge af små skoler, som for længe har skyllet over land. En god og økonomisk bæredygtig skole måles ikke i dens størrelse, men på dens tilstedeværelse i vores alles liv - ikke mindst det helt lokale.