Vektorer - det er lige så svært at forstå som engle, sagde en medstuderende engang. Eller rettere - da det var i metodefaget Videnskabsteori på humaniora, forstod han nok i virkeligheden engle langt bedre end vektorer.

For engle manifesterer sig i vores forestilling som menneskelige væsner med vinger - dog med en alt for svagelig brystmuskulatur og for spinkle vinger, om de skulle have kraft nok til at hæve legemet fra jorden.

ArtMoney er små originale kunstværker i et bestemt defineret format, 18 x 12 cm, udført af registrerede Artmoney-kunstnere, og de har alle en fast værdi af 200 kroner.

Vektorer, derimod, er nogle tilsyneladende mystiske pile i koordinatsystemer, som ikke umiddelbart har nogen funktion. Men da de indenfor naturvidenskab bruges til blandt andet at angive retning og hastighed, er vektorer i vores verden bogstaveligt talt til at regne med.

Ligesom penge.

Selvom vore penge i bedste fald er nogle værdiløse papirlapper eller nogle flade dimser i billig metal-legering eller endnu mere mystisk nogle beløb, som skifter fra konto til konto, når vi aktiverer et ubetydeligt stykke plastic-kort, er det alligevel pengestrømmen, der afgør det meste i verden.

Ved - ganske vist nødtvungent - at acceptere, at pengene i banken og på mit Visakort aldrig bliver nogen, jeg kommer til at røre ved fysisk, burde jeg vel sagtens også kunne regne med bitcoins. De er dog en smule for immaterielle for mig.

Jeg kan forholde mig til oplysninger om, at det er en slags virtuel møntenhed, og jeg er også klar over, at det er en valuta, man kan investere i og at bitcoins ligesom valuta og aktier kan blive mere og mere værd - eller modsat pludselig dykke i værdi.

Under alle omstændigheder er de ligesom selv pengesedler og mønter kun noget, der er brug for i byttesituationer. Med mindre man som Joachim von And ynder at springe i pengetanken og boltre sig i klingende mønt.

Til gengæld fatter jeg ikke, hvorfor Artmoney ikke er blevet verdens helt store valuta.

Artmoney er små originale kunstværker i et bestemt defineret format, 18 x 12 cm, udført af registrerede Artmoney-kunstnere. Artmoney skal være forsynet med produktionsår, serienummer, land, kunstnerens navn, signatur og webadressen, www.artmoney.org.

Hvert værk svarer til en værdi af 200 kroner (eller i banksprog sælges til kurs 200), og du kan hænge dem op på din væg, du kan bytte dig til andre værker, eller du kan købe ind for dem i Artmoney-registrerede butikker, caféer og dagligvarebutikker. Butikkerne er frie til at beslutte, hvor stor en procentdel Artmoney må udgøre af beløbet, der handles for, ligesom hverken butikker eller den private køber behøver tage Artmoney-værker, de ikke bryder sig om.

Men skønt Artmoney har eksisteret som internationalt betalingsmiddel i 20 år - opfundet af den danske kunstner Lars Kræmmer, er det alligevel som om den almindelige forbruger vægrer sig lidt ved at tro på, at denne tegning, dette stykke kunst virkelig har en værdi i det offentlige rum. Til trods for, at en "rigtig" pengeseddel altså hverken er unik eller egentlig er mere værd end det stykke papir, den er trykt på.

I Danmark er der 270 Artmoney-kunstnere. På Sydfyn og øer blandt andre Ann-Kerstina Nielsen, Birgit Elmond, Else Munkholm Bager, Iben Warburg, Lotte Engelbrecht, Malene Klint Vejlby, Naja Abelsen, Sheila Camilla, Theodora C. Rijks og Tilde Carlsen tilmeldt Artmoney.

Hvis du nu spekulerer over, om det er et rent kvindefænomen, kan du have en pointe. Langt de fleste af de danske tilmeldte kunstnere er kvinder. Hvorfor mon?

Har mænd generelt mere tiltro til kreditkort-plastic og virtuelle, usynlige mønter og synes måske at Artmoney er noget fis?

Jeg tør ikke spå konceptet Artmoney nogen stor fremtid. Jeg håber. Ligesom jeg ville ønsker, at social valuta også kunne benyttes på de internationale børser.

  • Af: