Legen tilbage på skoleskemaet


Legen tilbage på skoleskemaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For et par uger siden havde jeg idræt med første klasse: De blev delt op drenge og piger for sig, hvorefter jeg bad dem vælge en høvding hver.

Eneste kriterium var, at de måtte ikke foreslå sig selv. Både drengegruppen og pigegruppen gav op.

De bad om min hjælp, for de kunne ikke komme videre. En dreng spurgte: »Kan vi ikke bare alle sammen være høvding?«.

Nu er de jo kun syv og otte år og skal nok senere lære at kunne vælge hinanden og blive gode holdspillere. Hvis vi lærer dem det?.

Men i situationen kunne de ikke vælge, når de ikke selv var en valgmulighed. At se kammeraten som høvding var ikke en mulighed.

Denne lille historie er ikke et forsøg på at placere skyld eller ansvar, men et eksempel på en side af vores børnekultur, som vi skal arbejde med.

Hjemme hos os spiller min søn og jeg ind imellem Playstation. Vi har to favoritspil; Lego-starwars, hvor vi begge er helte og dræber flest mulige fjender, eller Fifa-fodbold, hvor vi vælger hver sit hold at spille for. Vi vælger altid Brasilien, Argentina eller Tyskland, for de er bedste. Vi er begge stjerner på hver vores hold. Drømmen om at være stjerne lever i legen og leves ud i legen. Spil som Nintendo, Gameboy, Playstation med videre gør, at vi alle kan være stjerne i vores egen leg. Vi leger høvding, stjerne eller konge hver eftermiddag og at foreslå en anden leder end mig kan derfor virke absurd.

Taberne i de elektroniske spil dør hele tiden med sprøjtende blod og høje skrig. Dette gør det ekstra vanskeligt at være almindelig soldat eller kriger under en anden høvding, det kan faktisk ikke lade sig gøre. Jeg plejer jo at være høvding i mit spil.

Tidligere havde mange skoler leg på skemaet, hvor klasserne udlevede forskellige roller igennem leg.

Effektiviseringen i folkeskolen fjernede »faget« igen, måske også fordi der ikke var en klar målsætning med den ugentlige leg. Herefter er det legende element kommet ind i idrætsundervisningen, men når idrætstimetallet samtidig nedprioriteres, så er det i virkeligheden en nedprioritering af det legende element i skolen.

Legen skaber sammenhængskraft, legen skaber værdier, ikke kun for mig, men for os. Derfor er legen er fantastisk vigtig for vores demokratiske dannelse.

I legen må vi acceptere, at vi ikke altid er i centrum, men legen er i centrum, og derved bliver det mindre afgørende, hvem der er først og sidst, for vi er alle en del af holdet. I den fælles leg er vi fælles om sejren eller måske endnu vigtigere; Vi er fælles om nederlaget.

Den tidligere cykelrytter Verner Blaudzun sagde engang i et radiointerview, at hans søn Michael Blaudzun, som også har været cykelrytter i mange år, ikke fik lov at køre cykelløb, før han var oppe i teenageårene. Han kunne spille fodbold og håndbold, for der havde han et hold at tabe sammen med, når han tabte, men det at tabe alene skulle sønnen Michael altså have alderen til.

Legen giver os nogle at vinde sammen med og nogle at tabe sammen med. Lærer vi det, bliver vi måske bedre til at lege med i det virkelige samfund.

Legen tilbage på skoleskemaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce