Til socialministeren
Fru Karen Jespersen! Kom ned på jorden og se virkeligheden i øjnene, tak!

Tror du (eller skal man tiltale en folkevalgt De?) selv, at folk, der bliver smidt ud (om det er med fogeden, eller de vælger den værdige måde, og skrider selv), forsømmer huslejebetaling for at betale afdrag til gæld? Når man når dertil, er alle afdrag for længst sat i bero, man kører konstant på en knivsæg og lader de truende ord og vendinger i brevene afgøre, hvad der er vigtigst at betale, så man i det mindste undgår lukning af el, vand og varme.

Du foreslår så kækt, at man kan få økonomisk rådgivning via kommunen, hvad er det de skal rådgive om? Hvordan man får en masse ud af absolut ingenting? Betina Post forklarede det i tv i søndags, at når man er nede på et så ringe indkomstgrundlag, kan det være en rådgivning om, hvor vidt der er råd til rødbeder til leverpostejen. Prøv engang at bede en af de "ramte" om at se deres privatbudget, og du vil hurtigt se, at bundlinjen lyser rødt af minus, allerede inden man er begyndt at købe ind, hvordan vil du vende det med rådgivning?

At finde en billigere lejlighed lyder dælme nemt! Hvis du så igen bevæger dig ud i vi andres virkelighed, vil du se, at det faktisk er så godt som umuligt, da man ikke engang kan få råd til at bo i de billigste almennyttige lejligheder. Fandt man så endelig den forjættede lejlighed, hvad så med penge til indskud i den nye lejlighed? Hvad med penge til selve flytningen? Det er altså FOR nemt at sidde og slynge en masse storsnudede forslag frem, men hvad med at komme med forslag der bunder i virkeligheden?

I indslaget i "Dags dato" (søndag d.14. oktober kl. 20) siger du at hvis kvinden (Tina) og hendes kæreste flytter sammen, vil alt se bedre ud.

Hvordan føler du, at du kan tillade dig at diktere dem, hvordan de skal leve, der er jo ingen af os fjernseere, der kan se, hvor de står i deres parforhold, om det overhovedet er aktuelt, om de kender hinanden godt nok, om Tinas barn kan rumme en ny person i sin hverdag. Den stakkels dreng er presset nok i forvejen. Tænk, på at hans hverdag er flået i smadder, alt hvad han kender er væk, alt er nyt. Hvis man har bare lidt kendskab til autistiske sygdomme, ved man, at det er katastrofalt, og den forudsigelighed han har behov for er væk. Hvad vil I gøre nu? Fjerne ham, fordi Tina ikke har mulighed for at give ham de trygge rammer, han har brug for?

Jeg vil gerne opfordre dig til, at komme væk fra skrivebordet og ud og smage på virkeligheden. Efter at have været ude og se verden, som den faktisk er, og ikke kun teoretisk, tror jeg at du (og mange andre skrivebordsbureaukrater) vil udtale dig langt mere sympatisk, og da vil folk nemmere kunne acceptere, at de måske ikke er enige med dig, blot de kan se, at du ved hvad du taler om.
  • fyens.dk