Digt
Kom dag

- fyld mig med dit åndedræt.

Favn mig med dit lys.

Når jeg nu bliver rigtig træt

vis mig da den vej

jeg skal vandre

helt alene,

men aldrig glemme dig.

Du er ej ene,

den flamme som

satte jorden i brand

og satte liv,

den flamme

findes i dig.

Vi er smukke i døden,

en færdiglæst bog,

en skæbne er virkeliggjort,

en eksistens er

blevet synbar,

et menneske

er født.
  • fyens.dk