Kære far: Du fældede en tåre, da du døde

Illustration: Mikkel D. Petersen

Kære far: Du fældede en tåre, da du døde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sov stille ind lyder som en kliché og som noget, man siger, fordi man ikke ved, hvordan man ellers skal beskrive og tale om døden. Men det var faktisk det, du gjorde. Du havde heldigvis ingen smerter og ingen af de kramper, som var så ubærlige at se på. Og så gik der kun fem minutter, fra respiratoren var slukket, til du ikke længere havde nogen puls. Men hjertet slog stadig nogle minutter, indtil det hele var slut, og lægen tog mors hånd sagde: Din mand er ikke mere.

Det var, som om du selv sagde farvel til os, selv om der ikke var kontakt i din komatøse tilstand i hospitalssengen omgivet af apparater med blinkende tal og kurver. Du fældede en tåre, da du døde. Det var nok bare en kropslig refleks, men det var, som om du spejlede vores sorg. En enkelt lille ensom tåre trillede lige så stille ned ad din venstre kind. Jeg kunne ikke nøjes med at fælde en enkelt tåre, da jeg så din. Det var der, jeg blev faderløs; det var der, jeg reagerede.

Jeg har altid undret mig, når jeg har hørt andre fortælle om familiemedlemmers død. At det var en fint øjeblik. Hvordan kan det være fint, når en, man elsker, dør. Men det kan man nok heller ikke mærke eller forstå, før man selv har oplevet det. Det har jeg nu, og jeg må faktisk indrømme, at det var en fint, stille og andægtigt øjeblik. Trist, ubærligt og umanerligt hårdt. Men fint som en indkapsling af vores skrøbelige menneskelige eksistens. Det ene øjeblik lever man, det næste gør man ikke.

Men du levede ikke den sidste uge. Jo, du trak vejret, men kun ved hjælp af maskiner og bedøvet af medicin, liggende underligt sovende for enden af den triste gang på intensivafdelingen. Din hjerne var ikke med mere, og det var godt, du fik fred.

Det var godt, du ikke skulle lide, men nu lider jeg. Jeg sørger og savner dig. Jeg skal aldrig mere ringe til dig, når jeg vil fortælle dig noget, jeg har oplevet eller tænkt over. Jeg skal aldrig mere se dig smile over dit mindste barnebarn eller se dig gå i barndom, når du leger gemmeleg med de ældste. Jeg skal aldrig mere ...

Jeg føler ikke, jeg fik sagt ordentligt farvel. Jo, jeg sagde farvel til dig, men du kunne ikke svare. En uge før talte jeg med dig, og du var optimistisk, før du dagen efter skulle i gang med kemobehandlingen. Der var ingen grund til at sige farvel. Kun "vi ses" og "vi snakkes". Men noget gik galt, da du skulle have lagt det kateder, du skulle have kemo igennem. Jeg forstår stadig ikke helt, hvad der skete, men mor ringede og fortalte, at du nu lå på intensiv. Og så vågnede du aldrig igen.

Du havde heldigvis ikke noget til gode. Det sagde du selv. Du har rejst og oplevet at få seks børnebørn. Du var så glad for, at du nåede at se min yngste. Sagde du, og jeg svarede, at du også skulle se hende blive stor. Det var, før vi vidste, hvor pludseligt det ville ende. Nu skal hun ikke lære sin farfar at kende. Men hendes to storesøstre gjorde, og de var glade for deres farfar. De blev så kede af det, da de så dig, en time efter at du var død. De var med til at synge dig ud. Det, tror jeg, du ville have været glad for.

Jeg ved egentlig ikke, om du troede på den slags, men måske var du også glad for, at vi åbnede vinduet på stuen, så din sjæl kunne flyve ud.

Du var så glad på dine gamle dage. Jeg håber, du er glad, hvor du er nu. Og jeg håber, du hviler i fred. Farvel, kære far.

Bertel Østerby døde den 17. marts 2017. Han blev 72 år.

Det var godt, du ikke skulle lide, men nu lider jeg. Jeg sørger og savner dig. Jeg skal aldrig mere ringe til dig, når jeg vil fortælle dig noget, jeg har oplevet eller tænkt over. Jeg skal aldrig mere se dig smile over dit mindste barnebarn eller se dig gå i barndom, når du leger gemmeleg med de ældste. Jeg skal aldrig mere ...

Kære far: Du fældede en tåre, da du døde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce