Fadervor i den nye oversættelse:

Far i himlen!

Lad dit navn blive helligt,

lad dit rige blive til virkelighed,

og lad det blive sådan som du vil have

- her på jorden ligesom det allerede er i himlen.

Giv os det brød vi har brug for i dag.

Tilgiv os vores skyld/Tilgiv os det vi har gjort forkert

ligesom vi har tilgivet andre.

Lad være med at sætte os på prøve,

men befri os fra ondskabens magt.

For du er Gud, du har magten, og vi vil altid hylde dig.

Amen

Fadervor er på vej ud af den danske børneskole. Argumenter er der nok af. Vi har trosfrihed, vi er multikulturelle, vi skal ikke være forkyndende m.m.

Fadervor er måske det sidste levn af fortidens skole, hvor skolen var en forlængelse af kirken, og læreren en forlængelse af præsten. Folkeskoleloven af i dag siger ikke noget om fadervor, men stiller derimod krav om kristendomsundervisning på alle klassetrin, medmindre forældre ved samtykke erklærer, at de selv kan forestå religionsundervisningen. Således loven.

De sidste fem og et halvt år har jeg stået i spidsen for en skole, hvor vi hver morgen er startet dagen med morgensang, fadervor og fortælling.

Vi beder således fadervor for eleverne, ikke med eleverne. Morgensangen er blevet et ritual for alle, både børn, lærere og forældre og er et vigtigt åndehul i hverdagen.

Deres morgen er i forvejen travl. Mange skal op før 07.00; morgenmad, madpakke, idrætstøj, skoletaske, eftermiddagsaktiviteter, lektier, tandbørste, cykellygte. Der er programpunkter nok, som vi forældre fortravlet skynder dem med, så alle kan nå at være ude af døren i rette tid, før arbejdsdagen starter.

Jeg tror næsten eleverne sænker skuldrene en anelse, når de træder ind ad døren på skolen. Presset og travlheden forsvinder, fordi de kommer ind i en kendt ramme, der starter med et ritual; morgensamling. De samles, sætter sig ned og venter. Efter en fællessang bliver der ro, imens der bedes fadervor af en lærer eller leder. Samme rytme hver morgen.

Hvor er det vigtigt for vores børn, at der er ritualer i deres barndom, der er uforanderlige, når hverdagen på mange andre områder er kaotisk. Jeg finder ikke ovennævnte morgenbøn forkastelig eller fornærmende, men jeg er jo også vokset op med den. Jeg kan godt respektere, at skoler stopper med fadervor til morgensamlinger, men hvis det går ud over hele ideen med at samles, synge og starte en dag sammen, så bliver skolen fattigere og en kende mere værdiløs, og det er vel ikke målet for vores børneskole?