Januar synger på sidste vers, og udsalget er på sit højeste. Mange brancher kæmper desperat med for stor lagerbeholdning og for lille omsætning, og i år er der derfor ekstra mange gule skilte for at trække kunder til.

Det er dog ikke kun detailhandelen, der sælger billigt ud for tiden. Det samme gør Folkekirken. TV2 Fyn viste sent onsdag aften et indslag fra en gudstjeneste i en kirke i Odense, hvor der blev holdt såkaldt Dolly Parton-gudstjeneste. Den barmfagre amerikanske countrysangerinde var omdrejningspunktet i et flot anlagt show med både live-musik, PowerPoint og massevis af konfirmander på tilskuerrækkerne.

Præsten blev interviewet og sagde, at det var vigtigt at tale til de unge i deres eget sprog. Det undrede mig derfor, at hun havde valgt Dolly Parton som kransekagefigur for sin forestilling, for hende er der da ingen konfirmander, der kender. Det gør deres forældre og bedsteforældre måske, men ikke unge på konfirmationsalderen.

Hvorfor ikke vælge eks-pornomodellen Katja Kean i stedet? Hende kender langt flere af konfirmanderne. Hun har godt nok ikke nær så store bryster som Dolly Parton, men lidt har som bekendt også ret. Hun er tilmed dansk, er ofte i TV og kunne garanteret lokke endnu flere til kirke til en stærk audiovisuel fællesoplevelse. Hermed er forslaget givet videre til fri afbenyttelse?

Det virker mildt sagt desperat at begive sig ud i den slags gøgl, som man har gjort i Odense. Hvis man virkelig kun er interesseret i at få stuvet en masse folk sammen til en særgudstjeneste, har man opnået hvad man ville. Men bør man ikke bare være en lille smule bekymret for kirkens troværdighed i det desperate forsøg på at lokke folk til?

For det er jo det, det handler om: at lokke folk til. Det minder mig lidt om dengang en af mine skolekammerater i femte klasse en dag kom og fortalte mig, at han var begyndt at gå til noget, der hed YA. Det var nu ikke noget, han havde fundet på af sig selv, men han havde fået at vide, at hvis han dukkede op, ville han få karameller. Han fortalte os, at der da godt nok blev snakket lidt rigeligt om Gud og Jesus, men karamellerne var gode nok. Det var en logik vi kunne forstå, og han troppede også op til mødet i YA ugen efter.

Dybt skuffet kunne han dagen efter i skolen fortælle os, at han var blevet snydt. Der havde ikke været nogen karameller, kun en masse snak om Gud og Jesus, og det var jo ikke ligefrem det, han var blevet stillet i udsigt. Han satte naturligvis aldrig sine ben mere i YA, og man kan vel ikke fortænke ham i ? selv så mange år senere - at få en flov karamelsmag i munden, når nogen taler om Gud og Jesus.

Dengang lokkede man med karameller. Det var smagløst nok endda. I dag har Folkekirken opgraderet lokkemaden, så den nu skal give en på opleveren bibragt af en skønsom blanding af Helligånd og store babser.