Selvstyre
Så kom den overskrift, jeg havde frygtet, i den grønlandske avis Sermitsiak den 16. januar: »Børn sulter«. Her kan man læse, hvordan hvert sjette barn i Grønland går sultne i seng, og en tidligere undersøgelse har vist, at ni procent af de grønlandske børn lever i fattigdom. Dermed har festglæden over det store »ja« til selvstyre ikke engang lagt sig endnu, før vi ser problemerne. Det understreger dét, som vi i Dansk Folkeparti hele tiden har sagt: Det grønlandske samfund er ikke parat til at tage ansvaret for sine egne borgere.

Det kan lyde hårdt, men når historier om fattige, sultne og incestplagede børn med alkoholiske forældre hober sig op i pressen, så må vi konkludere, at hjemmestyret ikke magter selvstyreopgaven. Så sent som i november gjorde jeg opmærksom på, at et »ja« til selvstyre ved afstemningen den 25. november ville være en rigtig dårlig idé ? og nu ser vi så endnu et eksempel på, at Dansk Folkeparti har ret i sine bange anelser.

Lad mig understrege ? vi ønsker bestemt ikke, at Danmark skal indtage rollen som »koloniherre« for Grønland. Og vi vil meget gerne medvirke til, at det grønlandske hjemmestyre udvikler sig og bliver moden til at tage styringen. Men som det er nu, kan vi simpelthen ikke overlade de grønlandske børn til en hverdag med vold, druk og omsorgssvigt i hverdagen. Det er uansvarligt af os blot at se til, mens en hel generation børn tabes på gulvet.

Desværre bliver vi nødt til det, hvis grønlænderne holder fast i kravet om selvstyre ? men det gør mig så inderligt ondt for de børn, som må lide under den fuldstændig inkompetente sociale indsats. Vi havde håbet, at vi med den nye selvstyrelov ville kunne arbejde sammen med Grønland og dermed stille markante krav om en forbedret social indsats.

Men desværre betyder afstemningen om selvstyre, at det grønlandske samfund snart vil isolere sig om sine politikere ? på bekostning af børnene. Det er frygteligt at se på.
  • fyens.dk