Vi lever i en verden idag. Verden skal i utallige sammenhæng anskues som et fintvævet kluddetæppe. Danmark bør gå foran i forsøget på at skabe en bedre verden. Vi skal præge den internationale dagsorden - påvirke de steder, hvor vi kan gøre en forskel. Danmark har sin andel i det fælles ansvar det er at skabe en fredelig verden.

Vi skal opmuntre til samarbejde om at løse de globale udfordringer. Vi skal støtte op omkring de internationale organer, der søger at understøtte en positiv udvikling. FN er her en essentiel partner. Her er alle lande med til at drøfte løsninger. Vi skal arbejde for holdbare løsninger på selv komplekse problemer.

Danmark har i mange år bidraget med forskellige tiltag for at styrke u-landene. U-landsbistand kan medvirke til at sikre fred i konfliktfyldte regioner af verdenen.

Danmark bidrager ligeledes til internationale løsninger på andre planer. Her tænker jeg især på deltagelsen i krigen i Irak, den fredsbevarende indsats i Afganistan og indsatsen imod pirater ud for Somalia.

Denne mere militante deltagelse i international konfliktløsning kan man have mange meninger om - jeg har min. Når vi beslutter, at sætte mennesker ind i sådanne internationale opgaver må vi ikke gå på kompromis. Her er det især uddannelse af og sikkerhed for personale som jeg tænker på. Når vi sender dansker ud til konfliktfyldte områder på risikofyldte opgaver skal de være istand til, at kunne løse opgaven på forsvarlig vis.

Hvis der skal være en mening med det vi gør - og det skal der! Så skal vi bruge de nødvendige resourcer på at ingen kommer til skade under tjenesten. Det materiel som forsvaret bruger i eksempel Afganistan er ganske enkelt utilstrækkeligt. De kørertøjer som vores soldater kører rundt i er ikke forsvarlige. Jeg kan ikke støtte en international indsats med andenrangs materiel. Succesraten i såvel Irak som Afganistan er yderst tvivlsom!

Vi kan ikke være os selv bekendt. Først vedtager folketinget at landet skal medvirke i fredsbevarende opgaver - for derefter at sende unge håbefulde soldater afsted med så ringe udstyr, at det koster menneskeliv. Vi burde have det bedste af alt udstyr.

I forhold til opgaven med at forhindre pirater i at kapre skibe ved Somalias kyst mangler der ligeledes en sådan banal ting som et internationalt regelsæt for, hvordan de tilfangende pirater skal retsforfølges.

Samtidigt er det vel heller ikke ok, ikke at de pårørende ikke underrettes om de ilandsattes skæbne af dem, der tager dem til fange!

Det et makværk af værste skuffe - og til grin for hele verden, at de danske soldater har måttet sætte pirater af på en strand og overlade dem til sig selv der! Vi må kræve af det internationale samfund, at sådanne juridiske formaliteter er bragt i orden iden den militære indsats indledes.

Hvis vi ikke kan sikre egne borgeres sikkerhed på internationale opgaver står vi i et dilemma med uoverskuelige menneskelige konsekvenser. Det har sin pris at ville medvirke til at sikre freden - er vi villige til at betale den? Kan prisen blive for høj? Vi bør ikke gå ind til fredsbevarende operationer uden at vi har gjort op med os selv - om vi er rede til at ofre de nødvendige ressourcer der skal til.