Folkets stemme


Folkets stemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VED ET ÅRSSKIFTE er det på sin plads at gøre status ? hvor kom vi fra, og hvor er vi på vej hen? Er udviklingen af velfærdstaten i trit med den brede danske befolkning?

I de senere år er kompleksiteten af det at drive det offentlige steget betydeligt!

Opgaver løses lokalt, men i stigende grad er denne opgave kommet under pres. Vi vil som borgere have den bedste løsning. I dag kan vi få løst opgaven på en lang række måder. I dag kan vi ligeledes løse langt flere opgaver end tidligere. Samlet set er der sket en enorm udvidelse af, hvad en velfærdstat løser, og behovet er til tider umætteligt!

Dette betyder, at vi må erkende, at vi har svært ved at følge med på indtægtssiden for at kunne matche et stadigt stigende behov. Et bud på at geare velfærdsstaten har været at gennemføre en kommunalreform. Ideen er god nok ? men udformningen skidt. På en række punkter er denne reform utilstrækkelig!

DER ER EN voksende kløft imellem det nationale niveau og det kommunale niveau. Finansieringen af velfærdsydelserne er stramt styret af regering og folketing. Udførelsen er for langt den overvejende del overladt til kommunerne ? som derved oplever at den stramme styring forhindrer dem i at gennemføre lokale løsninger. Det fleste opgaver er lovbundne og kan derfor ikke nedprioriteres. Dertil kommer hele sundhedsområde med sygehusene i spidsen. Her er der tale om et område med enorme udgifter. Samtidig er området præget af kolossale udfordringer. Der kan fremføres argumenter for og imod den ventede stigende centralisering af sygehusbehandlingen. I den lokale debat spores klare bekymringer om en udhuling af behandlingen ved en øget afstand til det nye lokale sygehus. Kan jeg nu få en god og tilstrækkelig behandling, når jeg ikke kan blive betjent lokalt ? og i stedet må køre mere end 50 km for at komme til et akut-sygehus?

JEG SPORER EN øget afstand mentalt her. Centralt sidder der politikere og embedsmænd, der analyserer og konkluderer at det er bedst med færre og større sygehuse. Men hvem bestemmer, hvad der er bedst? Og i forhold til hvad? Til at give et bedre beslutningsgrundlag og samtidig tage borgeren alvorligt kan folkeafstemninger være en mulig model. Som skitseret ovenfor er der, som jeg ser det, en større og større forskel imellem, hvad man lokalt ønsker, og hvad man centralt ønsker! Til at minimere denne forskel vil folkeafstemninger være en brugbar metode.

HVORFOR IKKE lade befolkningen være medbestemmende i den demokratiske proces i højere grad end hidtil? Folkeafstemninger skal bruges med omhu og respekt. Ikke til petitesser! Der kunne lave folkeafstemninger om væsentlige emner som udvikling af det danske sygehusvæsen, den kollektive trafik for blot at nævne emner, hvor der set fra min side er en himmelråbende forskel på, hvad man lokalt og centralt ønsker. Hvis folket ønsker mere kollektiv trafik på bekostning af noget andet, så er det vel ok ? og så må den lovgivende magt folketinget også tage resultatet af en folkeafstemning alvorligt og følge det, fordi de mener noget seriøst med demokratiet og ikke bare vil sidde fastklistret på deres taburet indtil næste folketingsvalg.

En folkeafstemning må ikke ske i det stille. Forud skal der gå en rum tid med debat. Det forpligter at høre folket. Der bør sættes massivt ind på oplysning. Lands- og lokalpolitikerne må på banen med deres bud og anbefalinger. Med ønske om et godt nytår sluttes denne klumme med et »Danmark længe leve«.

Folkets stemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce