Kommunalt nøl
Hvis det tog to år, at få godkendt tegningerne til ens nye carport, så ville vi som borgere blive voldsomt sure på kommunen.

Hvis det så tilmed er ens levebrød, som bliver spoleret af kommunalt nøl med miljøgodkendelser, så bliver problemet langt mere alvorligt. Det er ikke desto mindre situationen for en række landmænd, som ? bl.a. i en række sydfynske kommuner ? har ventet i årevis for at få godkendt ændringer af deres bedrifter.

Det er ikke bare et seriøst problem for den enkelte landmand, men også skidt for samfundet som helhed.

Ud over at det sætter den nødvendige udvikling i stå i et vores vigtigste erhverv, så betyder det også, at ny klimavenlig teknologi, som ofte også tilgodeser dyrevelfærden, ikke kan tages i brug. Det er altså et solidt selvmål fra det offentliges side.

Selv om en række kommuner er vågnet op til dåd, så viser Miljøstyrelsens tal, at syv ud af ti ansøgninger fortsat ligger og samler støv i kommunerne.

Det rammer faktisk især randområderne, hvor landbruget som erhverv fylder meget. Derfor er det også beskæmmende, at styrelsens liste viser, at eksempelvis Langeland Kommune ikke har afsluttet en eneste sag i 2008.

Dvs. at 16 ansøgere fortsat skal svæve i usikkerhed, en usikkerhed, som er blevet endnu større af virkningerne af den aktuelle finanskrise.

Det er min klare overbevisning, at der skal skub i behandlingen og godkendelsen af ansøgningerne. Derfor glæder det mig, at regeringen i det såkaldte »Grøn Vækst«-arbejde har som klar ambition, at få gang i godkendelsen af ansøgninger. Det er høje tid, at der sker noget og derfor har regeringen et tungt ansvar at løfte i denne sag.

Men alt andet en hurtig løsning vil være uansvarligt overfor et af Danmarks væsentligste erhverv, nemlig fødevareerhvervet.
  • fyens.dk