Et hamsterbarn med helligt navn
Af: Marianne Kjær makj@faa.dk

- Jeg er blevet hamster-storebror eller noget! Antons lillebror, Oscar gispede af ophidselse. Han stod for døren i stedet for den jul, jeg endnu ikke har nået at pynte op til.

- Faster Susan kommer og afhenter med toget fra København over Odense til Svendborg klokken 14.55, sagde hans mor Ingrid. Hun lignede alt andet end en hamster-bedstemor i ansigtet.

 

Der lå de tre små bare, blinde, lyserøde hamsterbørn ved navn Kasper, Melchior og Balthasar. De var ikke større end en tokrone.

Oscar kastede sig hulkende ind mod min lange røde vinterfrakke. Hele stemningen var som i en film om en fattig ung alene-mor i 1800-tallet, hvor barske børnehjemsfolk flår den nyfødte baby ud af hendes arme for at bortadoptere til en uvis skæbne hos rige folk.

Oscars hamster "Hermione", tidligere kendt som "Herman" har født tre velskabte bittesmå hamsterunger. Da Herman var sat i pleje en weekend i det sene efterår hos børnenes unge faster Susan, der er kandidat i biolog og bor i Klampenborg, så skete det.

 Susan havde fejlbedømt Hermans køn. Det er flovt nok for en fagkvinde med eksamen. Glad havde hun sat Herman ned til sin egen hanhamster Herkules. Hjemme hos Antonfamilien igen viste det sig, at Hermans maveonde skyldtes, ifølge dyrlægen, at han var en pigehamster og gravid.

- Sig du vil have dem. De kan bo i din julekrybbe. De hedder Kasper,Melchior og Balthasar, hulkede den lille dyreven.

- Det ved du godt, de ikke kan. Odin og Bongo er rotte-hunde. Selvom de er godmodige gamle hundemænd, så vil de... Ja, du ved, sagde jeg, medens jeg forsøgte at få øjenkontakt med barnet, som klamrede sig til mig.

- Ja, jeg har sagt til Susan, at hun skal komme og hente de tre små, inden Oscar knytter sig for meget til dem. Det er hendes skyld sagde Ingrid vinterkoldt.

- Det er vist sket. De er elsket og opkaldt efter de hellige tre konger. Så kan vi altid give dem pigenavne, når faster Susan igen tager fejl, grinede Anton.

- Faster Susan kan ikke have flere dyr i den lille lejlighed. Hun tager dem med på laboratoriet til forsøg, sagde storesøster Astrid.

- Sludder! Det sker ikke, sagde jeg. Med et gys tænkte jeg på, da en kær kollega troede på min kærlighed til alle dyr. Han forærede mig hvide mus i fødseldagsgave. Han vidste ikke, at min dyreglæde ikke strækker sig til gnavere. Min nevø, som dengang var på Oscars alder, har stadig i en alder af 50 år traumer. Dyrehandleren smed dem irriteret ned til slangen, inden vi var ude af butikken.

- Hvad med en kop barselskaffe, foreslog jeg, medens jeg løftede Oscar med ind. Han havde endnu ikke sluppet min frakke. jeg havde købt frugt og lavede en lille barselsgave til den nye  moder. Snart havde hun kindposerne fulde, og flyttede sig fra reden af papirstrimler og savsmuld. Der lå de tre små bare, blinde, lyserøde hamsterbørn. Ikke større end en tokrone.

- Er de ikke søde, sagde Oscar og pegede hvilke af de tre, der bar de hellige kongenavne.

- Hvordan kan du kende forskel, spurgte Anton med ærefrygt i stemmen.

- Jeg elsker dem, sagde den lille stille.

Så stod en kindkold og forurettet faster i stuen.

-  Skønne, nåede hun lige at sige til sin yngste nevø, da mor Ingrid trak hende ud i køkkenet og lukkede døren. Vi kunne sagtens høre de høje stemmer.

- Rotteunger! Du kan ikke tage dem fra moderen før efter nytår. De dør! OG? Det er fine guldhamstere! De skal væk! Du er hjerteløs! var noget af ordduellen, som sivede gennem den lukkede dør. Så blev alt stille. De kom ud begge to.

- Fred til folk og fæ, sagde faster.

- Til efter nytår, sagde hendes mor.

- Hvad tror du de ønsker sig til jul, spurgte Oscar.

- Gode hjem, svarede Anton.