EU-strategi
I de seneste uger har Rusland truet med at lukke for gassen til Europa. Den russiske gas skal igennem Ukraine, og russerne mener, at ukrainerne tapper af gassen uden at betale, og derfor vil de lukke for gashanerne. Det er desværre ikke første gang, at russerne truer med at lukke for den gas, som bl.a. Tyskland, Bulgarien og Østrig ikke kan undvære.

EU er i dag alt for afhængig af energiforsyninger fra politisk ustabile områder. Er det ikke russerne, så er er det oliesheikkerne og landene i Mellemøsten, der bestemmer, om vi skal have olie og gas, og hvad vi skal betale. EU-landene og store dele af den vestlige verden betaler prisen for, at de store gas- og olieforekomster er i lande, som ikke deler vores værdier om frihed og folkestyre. Vi dræner den vestlige verden for penge, som ender i de lande og regimer.

Energiforsyningerne er blevet et alvorligt våben imod os, og dermed er energipolitikken blevet til sikkerhedspolitik.

Kun Danmark er som det eneste EU-land selvforsynende med energi. Desværre vil olie- og gasforekomsterne i Nordsøen også inden for en overskuelig fremtid svinde ind. Og vi vil være i samme alvorlige afhængighedssituation som de øvrige EU-lande.

EU?s afhængighed af energiforsyninger »udefra« udgør en alvorlig sikkerhedsmæssig risiko, som vi skal tage meget alvorligt. EU?s eneste svar på det er, at energipolitikken bliver centralt forankret i EU. Vi skal have en fælles europæisk strategi for forsyningssikkerhed. Og EU-landene skal i langt større udstrækning være selvforsynende med energi og samtidigt skære ned på energiforbruget igennem effektiviseringer.

EU?s stats- og regeringschefer enedes i december bl.a. om, at EU under ét skal op på 20 procent vedvarende energi i 2020 og forbedre energieffektiviteten med 20 procent.

Kun otte procent af EU?s energiforsyning er i dag baseret på vedvarende energi. Så der skal virkelig en indsats til i de enkelte EU-lande for at nå målet.
  • fyens.dk