Af: Nikolaj Nielsen, jurist, ph.d. og teamleder, Institut for Menneskerettigheder

Læserbrev: Den 3. december var det FN's internationale dag for personer med handicap. Dagen bliver brugt rundt om i hele verden til at markere og skabe bevidsthed om personer med handicap - deres levevilkår og rettigheder.

Dagen bidrager også til at skabe opmærksomhed om FN's Handicapkonvention, der blev vedtaget i 2006. Det er altså nu mere end 10 år siden, at konventionen trådte i kraft. Realiseringen af rettighederne i konventionen forudsætter endnu den dag i dag, at der sker fundamentale forandringer af samfundet.

FN valgte at bruge handicapdagen til at markere et tema om bæredygtige og robuste samfund for personer med handicap. Men hvad er det for et samfund, som handicapkonvention forpligter medlemsstaterne til at arbejde hen imod?

Handicapkonventionen hviler på en social forståelse af, hvorfor handicap opstår. Ifølge konventionen opstår handicap i samspillet mellem en funktionsnedsættelse og barriererne i samfundet. Sat på spidsen betyder det sociale handicapbegreb, at der ikke er nogen mennesker, som fødes med handicap. Det er først i mødet med barriererne i samfundet, at handicappet opstår.

Derfor er målet med handicapkonventionen også helt klar - det gælder om at fjerne de barrierer i samfundet, der skaber handicap. Det er ikke nogen enkel proces, og derfor er det også beskæmmende, at man ikke i et land som Danmark har en national plan for, hvordan vi skal komme videre.

Vi skal have en plan for, hvordan vores samfund kan blive mere bæredygtigt og robust i forhold til at sikre ligebehandling af personer med handicap. En plan der viser, hvordan vi gradvist indretter os, så der ikke er barrierer for personer med handicap, og så personer med handicap ikke er stillet dårligere end andre.

Det handler ikke om at opsætte ramper eller lifte alle vegne. Det handler om at bygge på en måde, så alle har adgang uden brug af ramper eller lifte. Det handler ikke om at inkludere børn med handicap i en almen skole. Det handler om at indrette skolemiljøet på en måde, så børnene ikke længere oplever at have et handicap i forhold til at gå i skole. Det handler om, at personer med handicap skal have frit valg af bolig, af uddannelse, af sundhedstilbud på lige fod med alle andre.

Sådan er det ikke i dag. Den internationale handicapdag kan minde os om, at virkeliggørelsen af den vision for et bedre samfund, som er indeholdt i handicapkonventionen, ikke kommer af sig selv. Det er derfor på tide, at Danmark får en national handicappolitik.