Debat: Vi skal dyrke vores styrker


Debat: Vi skal dyrke vores styrker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Johnni Balslev, rejsejournalist, redaktør og fotograf, Borgerrepræsentant i OmrådeForum/Liv i Min By, Ellen Marsvins Allé 3, Thurø
Billede
Debat FAA. 

Vækst er en underlig størrelse. Vækst er et slagord, som politikere og top-erhvervsfolk elsker at slynge om sig. Vi andre skal nødigt stå i vejen for vækst. Det er dog helt sikkert, at de ikke forbinder det med åndelig vækst.

Hvis vi zoomer ned på vores egen andedam her på Sydfyn, har vi svoret troskab til det gode liv. Svendborg er certificeret som en Cittaslow-by. Så er det vel blot at følge den linje. Finde en udvikling, hvor vi tager hensyn til både hinanden og miljøet.

Sådan går det bare ikke. Cittaslow er mest noget, vi bryster os af ved højtidelige lejligheder. I praksis er der lang vej igen.

Med et kig tilbage på året, der gik, var der nye politiske boller på suppen. Socialdemokratiet har sat sig solidt med hånden på gashåndtaget i Svendborg Byråd. Men gassen udeblev i første omgang. Det blev i stedet til en kamp om at spare 100 millioner kroner ud af et budget på 3,6 milliarder kroner.

Men pudsigt nok var det Torvet, der fik flest op på mærkerne. At 20 nedlagte p-pladser kunne forarge så mange svendborggensere var overraskende. Men var det ikke meningen, at den såkaldt "grønne tråd" skulle være en rimeligt bilfri linje fra Krøyers Have ned over Havnetrappen til havnen?

Det meste af budgettet på 36 millioner kroner for projektet blev dækket af Realdania, ikke af Svendborg Kommune. De 24 millioner kroner, Realdania lagde i projektet, var aldrig kommet på bordet, hvis fonden havde vidst, at der kom p-pladser på Torvet midt i "den grønne tråd". Hvis ikke vi stod overfor store investeringer i forbindelse med blandt andet sikringen af havnen mod oversvømmelser og forbedring af miljøet omkring Klosterplads kunne vi blot trække på skuldrene.

Det ville i sig selv ikke have været særlig glorværdigt. Vi står netop overfor disse store projekter, hvor Svendborg Kommune slet ikke kan dække omkostningerne alene. Vi er, som alle andre af landets købstæder, afhængige af økonomiske midler udefra. Og her er Realdania fondens holdning og milliarder en vigtig medspiller. Derfor var det et meget klogt træk at holde fast i det oprindelige projekt uden biler på Torvet.

Alligevel slipper vi ikke for kritik af en udviking, der forsigtigt forsøger at tilgodese de bløde trafikanter i centrum af Svendborg. Siden 1960'erne og '70'erne har det ellers alene været bilen, der bestemte byernes udvikling. Venstrepolitikeren og formanden for Svendborg Erhvervsforum og Erhvervsråd Per Nykjær Jensen går ind for parkering på Torvet og er nu nærmest forarget over, at der måske forsvinder nogle få parkeringspladser fra Klosterplads.

Efter tre års arbejde i OmrådeForum/Liv i Min By med tilskud til spændende arrangementer, mere grønt i centrum og fornyelse af Munkestræde er man nået frem til en løsning ud af et udvalg på fire mulige scenarier for fornyelsen af Klosterplads og Frederiksgade. Forslaget er et kompromis med fri dobbeltrettet biltrafik gennem Klosterplads og ensretning op gennem forlystelsesgaden Frederiksgade. Det ligger langt fra det mest yderligtgående forslag med en total fredeliggørelse af Klosterplads og Frederiksgade.

Byens kloge fædre havde i sin tid bygget Klosterplads som en imponerende velkomst til Svendborg. En terrasseformet trappe ledte naturligt byens gæster ind gennem Klosterstræde til bymidten. Klosterplads er stadig velkomsten til byen for både tog- og busrejsende. Frederiksgade er den naturlige vej mellem havn og by. Men hele området står i dag som en nedslidt rodebutik. Lad os igen få det smukke frem i områdets mange skønne bygninger og lave en flot plads til alle.

Det er meget mere spændende at diskutere ordentlige parkeringsforhold for bilisterne fremover end lange diskussioner om nedlæggelse af ialt 40 ud af Svendborgs omkring 2000 parkeringspladser i bymidten.

Hvor er forslaget om at få en driftig entreprenør til at bygge en p-kælder eller et p-hus ved den eksisterende p-plads i Voldgade? Her er der kun to hundrede meter til Centrumpladsen. Det kunne give op mod 800 p-pladser. Samtidig ser det ud til, at det kommende Simac ved havnen får parkering til 500 biler. Heraf skal kun et par hundrede benyttes af Simac. Det må kunne lade sig gøre at gå nogle få meter ind til det charmerende centrum af Svendborg.

Glem de fornærmede miner. På med arbejdshandskerne. Der er nok at tage fat på. Hvad skal Svendborg satse sin fremtid på? Det er vel et naturligt og særdeles vigtigt spørgsmål.

Vi fik en motorvej ned til Svendborg. Den har endnu ikke givet flere traditionelle arbejdspladser. Der er stadig flere pendlere ud ad Svendborg end ind. Det kan vi godt lave om på.

Lad os ikke glemme, at Svendborg er Øhavets hovedstad. Med mere fritid er det oplagt at lokke folk udefra til at besøge Svendborg og Øhavet. Her gør vi en noget halvhjertet indsats. Vi sakker simpelthen bagud. Vi har langt færre ansat i turismeindustrien, end man har i resten af landet. Vi er også røget ned på en fjerde- fra en andenplads blandt de fynske kommuner, hvad angår overnatninger.

Men det er måske, fordi vi ikke har noget at byde på? Absolut nej. Vi har masser at byde på. På med ja-hatten igen.

Ingen anden dansk købstad kan byde på over 700 musikarrangementer om året. Bymidten er proppet med spændende specialforretninger, der får københavnerpiger til at dåne. Rigtig mange gode spisesteder, caféer og barer byder sig til - også om vinteren. Vi har et Kulinarisk Sydfyn, der præsenterer noget af det bedste fra den fuldfede fynske muld og guf til ganen. Og vi har ikke alene et smukt bølgende landskab omkring vor gamle købstad, vi har en unik maritim tradition, der både knytter sig til verdenshavene og det milde Sydfynske Øhav.

Mulighederne er utallige. Trust me. Jeg har rejst rundt i verden i mere end 30 år som rejsejournalist. Svendborg og Sydfyn er et smørhul, der har alle muligheder for at udvikle en velafbalanceret turisme i harmoni med byens udvikling. Turismen kræver ikke voldsomme investeringer og giver arbejde på mange uddannelsesniveauer. Hvad der er godt for turismen, er godt for os.

Lad os stoppe småpilleriet og gå i offensiven.

Glem de fornærmede miner. På med arbejdshandskerne. Der er nok at tage fat på. Hvad skal Svendborg satse sin fremtid på? Det er vel et naturligt og særdeles vigtigt spørgsmål.

Debat: Vi skal dyrke vores styrker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce