Debat: Vi kan ikke smide folk ud af samfundet


Debat: Vi kan ikke smide folk ud af samfundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Elev på Svendborg Gymnasium Anna Sophie Thomsen, Svendborg
Billede
Debat FAA. 

Jeg sad en dag og nød et stykke brunsviger i biologitimen - min lærer fyldte tres - da jeg pludselig befandt mig midt i en hed diskussion. Sådan én som man jo nogle gange havner i. Det handlede om den nye fraværsbekendtgørelse, som lyder, at gymnasieelever bliver hårdere straffet for at have fravær. Indtil biologitimen har jeg naivt gået og troet, at alle gymnasieelever såvel som lærere har været enige med mig i, at fraværsbekendtgørelsen er noget værre rod, fordi den er baseret på tal, fraværsprocenter, og ikke de elever, der sidder bag de tal.

Pludselig sad mine klassekammerater og argumenterede for, at så længe man er en god elev, så skal man ikke bekymre sig om fravær. Så skal man ikke bekymre sig om de elever, som har brug for en hjælpende hånd, til at være gode elever. Jeg var lige ved at få min brunsviger galt i halsen.

Deres udsagn er ikke forkerte. Hvis man engagerer sig i timerne, laver sine lektier og med andre ord er, hvad samfundet ville kalde en god elev, så behøver man ikke at bekymre sig om for højt fravær eller i værste fald at blive smidt ud.

Jeg har selv en lidt høj fraværsprocent, har sovet over mig et par gange, tog måske på en lille ferie i januar, men fordi jeg er en god elev, gør det ikke noget. Det er realiteten på Svendborg Gymnasium, hvis ikke på de fleste gymnasier. Det er nemt, når man er den gode elev, men den gode elev glemmer også nemt, at ikke alle har forudsætningerne for at være en god elev.

Fritidsjob tager tid fra lektierne, familieproblemer tager koncentrationen, og nogle bruger så meget energi på at blive gode elever, at de går ned psykisk. Pludselig er man havnet i en ond cirkel, der næsten er umulig at komme ud af, og i værste fald risikerer man, at blive smidt ud af gymnasiet. Og i det tilfælde virker fraværsbekendtgørelsen som at sætte plaster på et skudsår. Den er lavet som en hurtig løsning, der ikke går i dybden med, hvad det egentlige problem er. Det holder ikke.

De gode elever ender også ofte med at blive gode borgere. Det passer altså, når man siger, at gymnasiet er et sted, hvor unge kan blive klar til det virkelige liv, for samfundet fungerer i bund og grund på samme måde. Så længe man har et job, og er en god borger, så behøver man ikke bekymre sig. Desværre havner folk også i onde cirkler i det virkelige liv. De gode borgere finder på en nem løsning, og den nemme løsning er at behandle mennesker som tal, og hvis ikke man har de rigtige tal, så tæller man ikke. Der kommer plaster på. Hjemløshed er eksempelvis blevet ulovligt. Alligevel ligger der hjemløse og sover på gaden, så det egentlige problem er ikke blevet løst.

Desværre kan man også blive smidt ud af samfundet såvel som af gymnasiet. Da skal man huske, når man skal prøve at løse det egentlige problem, at der ikke findes gode og dårlige borgere. Vi er alle borgere i samfundet; tilsammen er vi byggestenene, der holder det hele oppe. Det gælder både de gode, de svage, de små og de store, og dem, der har været her i en måned, og dem, der har boet her hele deres liv. Hvis vi taber nogle, er det alles ansvar. Gode elever må have overskud til at hjælpe dem, der ikke er. Og hvis vi taber nogen, er det udtryk for et samfund, hvor magelighed kommer før næstekærlighed. Det er et samfund, der vil smuldre omkring os. Et samfund, hvor jeg ikke vil kunne spise min brunsviger i fred.

Hvis vi taber nogle, er det alles ansvar. Gode elever må have overskud til at hjælpe dem, der ikke er. Og hvis vi taber nogen, er det udtryk for et samfund, hvor magelighed kommer før næstekærlighed.

Debat: Vi kan ikke smide folk ud af samfundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce